Spring til indhold Spring til emnemenu Spring til områdemenu Spring til undermenu Spring til toolbox Spring til søgning

Ungdomsklub

Ungdomsklubben er et gratis tilbud for unge mellem 13 år* og til og med 17 år.

*Den unge må starte hvis han eller hun i maj måned går i 6. klasse eller den måned når han/hun fylder 13 år.


Fysiske rammer

Rammerne for ungdomsklubben er de samme som for fritidsklubben.
Der er dog ikke café og madkort, men i stedet mulighed for at købe økologisk sodavand. Det er i højere grad muligt for de unge selv at bestemme hvilke aktiviteter de vil lave og hvor længe.
Der skal være plads til alle så her gælder vores mobbepolitik (pdf) også.
 

Facebook

Vi har valgt at oprette Oliemøllen på Facebook, da dette medie er meget benyttet af vores børn og unge. På vores Facebook-profil vil de kunne finde indbydelser og billeder fra diverse arrangementer. Aktuelle oplysninger og indbydelser vil også kunne læses på forsiden her.

Ungfester

Vi afholder mindst 3 årlige Ungfester i samarbejde med UngSlagelse. Opslag kommer på begge hjemmesider samt på Facebook.
Følgende regler gælder for Ungfesterne:

  • Det er for aldersgruppen 13-17 år, og man skal være bosiddende i Slagelse kommune.
  • Husk sygesikringsbevis eller UngSlagelsekort ellers kan du IKKE komme ind!
  • Indgangsprisen er normalt kr. 25.
  • Festerne er alkohol- og røgfri.
  • Der vil være indgangskontrol,  og festdeltagerne kan ikke gå ud og ind, mens festen står på.
  • Evt. berusede eller påvirkede unge vil ikke blive afvist i døren, men vi tager dem ind og kontakter forældre.
  • Festerne er altid under opsyn af pædagogisk personale fra UngSlagelse og Oliemøllen.

 

SSP i Ungdomsklubben

SSP er en forkortelse for samarbejdet mellem Skole, Sociale myndigheder og Politi.
I ungdomsklubben samarbejder vi med SSP i forhold til de unges trivsel og udvikling. Vi tilstræber at støtte og udvikle børnenes adfærd. Det kan være i forhold til venskaber, deres sociale kompetencer, sproglige kompetencer eller lignende.
Samarbejdet med SSP handler om at skabe et helhedsbillede at den unge, dens omgivelser og dennes adfærd i forskellige sociale arenaer. Dette for bedst muligt at kunne støtte op omkring den unge og dens udvikling.
En evt. indsats i forhold til den unge koordineres mellem relevante samarbejdspartnere omkring den unge, så indsatsen bliver så helhedsorienteret som muligt.
Den præventive indsats i ungdomsklubben sker på områder som social udvikling, kost, ernæring og fysisk tilstand, mobning, seksualitet, alkohol og stoffer, kriminalitet, identitetsudvikling og holdningsbearbejdning i forhold til moral og etik. -

Selv bekymret eller brug for hjælp?

Har du som ung selv brug for hjælp, eller er du som forælder bekymret for at dit barn findes der på SSP-Samrådets hjemmeside en række links til en masse forskellige hjælpesider. Her kan du finde svar omkring bl.a. alkohol, misbrug, mobning, net og chat, seksualitet mm. Link til SSP-Samrådet.  


Ture ud af huset

Vi arrangerer ture ud af huset for de unge. En fast tradition er den årlige og meget hyggelige Tivolitur.

Åbningstider

Tirsdag, onsdag og torsdag kl. 18.30 - 22.00

Der er lukket: I skolernes sommer- og juleferie. Den efterfølgende søndag, hvis der har været fest/arrangement i Ungdomsklubben om fredagen. På følgende helligdage: Nytårsdag, Skærtorsdag, Langfredag, Påskedag, 2. Påskedag, Store bededag, Kristi Himmelfartsdag, Pinsedag, 2. pinsedag. På kommunens lukkedage. Ved evt. personaleweekender og kurser.

Har du som ung selv brug for hjælp, eller er du som forælder bekymret for at dit barn findes der på SSP-Samrådets hjemmesideen række links til en masse forskellige hjælpesider. Her kan du finde svar omkring bl.a. alkohol, misbrug, mobning, net og chat, seksualitet mm. .  
Sidst opdateret 22. maj 2012
Printet fra Oliemoellen 25. maj 2012.
Ophavsretten tilhører Fritids- og Ungdomsklubben Oliemøllen. Informationerne må alene bruges til egen og ikke kommerciel brug. Siden kan findes på adressen Oliemoellen/Oliemoellen/Ungdomsklub/Ungdomsklub.htm