Grundvandsrådet
|
|
Slagelse Kommune har ansvaret for at lave indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Planerne bliver lavet på grundlag af kortlægning af grundvandets sårbarhed over for forurenende stoffer. |
Naturstyrelsen i Roskilde står for at kortlægge grundvandets sårbarhed. De arbejder i øjeblikket med kortlægning på Agersø og Omø samt i den centrale del af kommunen. Kortlægningen på øerne forventes afsluttet medio 2012.
Kortlægningen af den resterende del af kommunen forventes afsluttet ved udgangen af 2014. Når hele kortlægningen er færdig, skal vi lave indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse.
Pt. har Slagelse Kommune ikke noget Grundvandsråd, men der skal nedsættes et, som er klar til at rådgive os senest medio 2012. Rådet er rådgivende og er primært et forum for udveksling af idéer, som skal gøre det muligt at udarbejde og gennemføre planer for beskyttelse af grundvandsresurserne i kommunen.
Medlemmerne af Grundvandsrådet vil normalt være repræsentanter for kommunen (en politiker), vandværkerne, landbruget, industrien, grønne organisationer og evt. andre interesseorganisationer fx skovbrug og brøndejere.
Grundvandsrådet kan fx udtale sig om:
- Udpegning af områder til eventuelle delplaner
- Tidsplan for udarbejdelse af indsatsplaner
- Prioritering af indsatser
- Principper for finansiering af indsatser
- Principper for inddragelse af offentligheden
Læs mere om vand - myndighedsopgaver.
Flere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Teknik og Miljø.
Sidst opdateret 9. marts 2011