Spring til indhold Spring til emnemenu Spring til områdemenu Spring til undermenu Spring til toolbox Spring til søgning

Brevstemme i eget hjem til EU-valget

Borgere, der på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke vil kunne møde frem på afstemningsstedet på valgdagen, kan brevstemme i deres eget hjem, medmindre de har mulighed for at afgive stemme på et sygehus, et plejecenter, en beskyttet bolig eller en ældrebolig i tilknytning til et plejecenter.

Afstemningen i hjemmet sker i overværelse af to stemmemodtagere, der er udpeget blandt de tilforordnede vælgere.

Afstemning i hjemmet finder sted fredag den 29. maj 2009.

Borgere, der ønsker at benytte sig af denne mulighed for at afgive stemme i deres eget hjem, skal indsende en ansøgning - en særlig blanket - om det til et af de fire Borgerservicecentre.

Frist for ansøgning
Borgerservicecentrene skal have modtaget din ansøgning senest tirsdag den 26. maj kl. 18.00.

Blanket til ansøgning
Du kan også få blanketten tilsendt ved at henvende dig til et af de fire Borgerservicecentre - eller sende en e-mail til borger@slagelse.dk - så sender vi blanketten til dig med det samme.

Borgere, der får hjælp af Hjemmeplejen, har mulighed for at få udleveret blanketten via deres hjælper.

Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at henvende dig til Borgerservicecentrene enten personligt, telefonisk eller via mail.

Sidst opdateret 18. maj 2009
Printet fra www.slagelse.dk 25. maj 2012.
Ophavsretten tilhører Slagelse Kommune. Informationerne må alene bruges til egen og ikke kommerciel brug. Siden kan findes på adressen www.slagelse.dk/Politik/Valg/EU-valg+7.+juni+2009/Brevstemme+i+eget+hjem.htm