Hvad er NemID
 |
|
NemID er den nye generation af digitale signaturer, og bliver dit nye sikre log-in på internettet. Du kan bruge NemID til alle offentlige og mange private tjenester, herunder evt. netbank. |
Den NemID du kan få på skattecentre, biblioteker og i borgerservicecentre kan ikke anvendes i din netbank. Såfremt du ønsker at bruge det samme NemID både til din netbank og til de offentlige løsninger, anbefaler vi at du får dit NemID fra dit pengeinstitut.
Når du ved aktivering af dit NemID fra banken, skal du huske at krydse af, hvis du også vil bruge det til Slagelse Kommunes og resten af det offentliges selvbetjeningsløsninger.
Det vil give dig den fordel, at uanset, hvor du skal logge på, vil bruger-id og adgangskode være det samme. Det er altså helt den samme handling, der skal foretages, uanset om du vil betale dine regninger i banken, flytte din adresse eller aflevere din selvangivelse. Du kan bruge den nye digitale signatur, NemID, på vores selvbetjening.
Hvad består et NemID af?
NemID består af to faktorer - noget i hovedet og noget i hånden.
I hovedet har du dit bruger-id og din adgangskode.
I hånden har du et nøglekort med en række nøgler (engangskoder). Under log-in processen skal begge dele aktiveres. Systemet bestemmer, hvilken nøgle der skal bruges og det er netop dette forhold, der gør sikkerheden høj.
Der bliver automatisk sendt et nyt nøglekort til dig inden der forrige løber tør for nøgler.
Mere information
Du kan se film om hvad NemID kan bruges til og om hvordan du bruger NemID samt finde hjælp og vejledning på følgende sider:
Flere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte IT og Digitalisering
Sidst opdateret 22. maj 2012