Spring til indhold Spring til emnemenu Spring til områdemenu Spring til undermenu Spring til toolbox Spring til søgning

Hvad kan NemID

  NemID kan give dig adgang, døgnet rundt, til mange selvbetjeningsløsninger, både offentlige og private. Du logger blot på med NemID, når det passer dig - helt uafhængigt af åbningstider.

NemID som elektronisk underskrift

NemID sikrer, at underskriveren rent faktisk er den, han eller hun giver sig ud for at være. Med NemID kan du derfor underskrive e-mails og sende dokumenter elektronisk.
Det er med andre ord muligt  at indgå juridisk bindende aftaler via Internettet. 

Fordelen med NemID er, at du kan sidde hjemme i ro og mag og fx melde adresseflytning eller søge boligstøtte 

Du sparer så også konvolut, papir, firmærker og ikke mindst tid.

Mange muligheder

Med NemID og dit nøglekort kan du også logge sikkert på bl.a. 


Se mange flere muligheder for at bruge din NemID både på offentlige og private hjemmesider.

Netbank

Den NemID du kan få på skattecentre, biblioteker og i borgerservicecentre kan ikke anvendes i din netbank. Såfremt du ønsker at bruge det samme NemID både til din netbank og til de offentlige løsninger, anbefaler vi at du får NemID fra dit pengeinstitut.

Alternativt kan du ved aktivering af dit NemID fra banken, krydse af, hvis du også vil bruge det til Slagelse Kommunes og resten af det offentliges selvbetjeningsløsninger.
Du kan også logge på via NemID selvbetjening og herinde markere, at du ønsker at bruge dit NemID fra banken til offentlige løsninger.

Kan bruges på alle pc'er

Du kan bruge NemID på alle pc'er fx

  • på din egen eller dit barns pc
  • hjemme hos dig selv på pc'en på din arbejdsplads
  • i Borgerservicecentrene
  • på biblioteket
  • på pc'er i udlandet

Generelt skal du have tillid til den pc, du bruger. For en sikkerheds skyld bør der være installeret opdateret antivirusprogram eller lignende på den pc, du bruger.

Flere oplysninger

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte IT og Digitalisering 

Sidst opdateret 22. maj 2012
Printet fra www.slagelse.dk 25. maj 2012.
Ophavsretten tilhører Slagelse Kommune. Informationerne må alene bruges til egen og ikke kommerciel brug. Siden kan findes på adressen www.slagelse.dk/Selvbetjening/NemID+Digital+signatur/Hvad+kan+NemID/Hvad+kan+NemID.htm