NemID - Spørgsmål og svar
 |
|
NemID er den nye generation af digitale signaturer. NemID består af et brugernavn, en adgangskode og et nøglekort - tilsammen er det din adgang til både offentlig og privat selvbetjening på internettet. | I form af spørgsmål og svar herunder, har vi lavet en hurtig guide til, hvor og hvordan du kan få NemID. Via menuen til venstre kan du finde mere uddybende information om NemID og de mange muligheder for anvendelse. Bemærk Har du spørgsmål du ikke kan finde svar på, er du velkommen til at skrive til os.
Hvis du ønsker at få direkte svar på dit spørgsmål, skal du - ud over dit spørgsmål - også skrive dit navn og din mailadresse ind i boksen.
| Alle, der er over 15 år og har et dansk cpr-nummer, kan få NemID. Hvis du er under 15 år, kan du få NemID, der kun kan bruges til din netbank. Bankerne har forskellige regler for, fra hvilken alder de tilbyder deres kunder en netbankaftale - kontakt din bank for flere oplysninger. Læs mere om NemID/Digital signatur |
| Er du netbankkunde?Hvis du er netbankkunde, behøver du ikke foretage dig noget. NemID erstatter din nuværende adgang til netbank og derfor får du automatisk et NemID fra dit pengeinstitut inden årets udgang.
Når du får dit NemID fra banken, skal du huske at markere, hvis du også vil bruge NemID til Slagelse Kommunes og resten af det offentliges selvbetjeningsløsninger – ellers kan du kun bruge NemID til din netbank.
Du kan også logge på via NemID selvbetjening og herinde markere, at du ønsker at bruge dit NemID fra banken til offentlige løsninger.
Bestil hos NemID Hvis du ikke har netbank eller ikke kan vente på, at din bank går over til den nye løsning, kan du bestille via NemIDs hjemmeside. Det kræver et gyldigt dansk pas eller kørekort.
Du kan dog først bruge din NemID til netbanken, når din bank begynder at bruge log-in med NemID.
Få NemID udstedt med det samme Du kan få udstedt NemID i de fire Borgerservicecentre og på bibliotekerne i Korsør, Skælskør, Slagelse og Vemmelev.
Du skal møde personligt op og kunne legitimere dig.
Hvis du medbringer gyldig billedlegitimation, får du din NemID med det samme. Hvis du viser anden gyldig legitimation, sendes NemID-nøglekortet til din folkeregisteradresse.
Læs mere om NemID/Digital signatur |
| For at få NemID skal du møde personligt op og kunne legitimere dig med dokumentation: En af disse former for billedlegitimation - Nationalt kørekort udstedt i et EU/EØS land
- Pas
- Forsvarets identitetskort (fra DK)
- Natopas
- Politilegitimationskort (fra DK)
- Tidsubegrænset opholdstilladelse af typerne C, D og F
- Danske pengeinstitutters Id-kort
Hvis du ikke har billedlegitimation, skal du medbringe to andre typer af legitimation. Den ene type af legitimationsbeviserne skal være sygesikringskort (sundhedskort), dåbs- eller navneattest. - Dåbs- eller navneattest
- Fødsels- og navneattest
- Sygesikringskort (sundhedskort)
- Seneste årsopgørelse eller forskudsopgørelse fra Skat
- Dokumentation for udbetaling af offentlig ydelse (maks. 3 måneder gammel)
Bemærk at den NemID vi udsteder, kan ikke anvendes i din netbank. Vi anbefaler derfor, at du får NemID fra dit pengeinstitut, hvis du ønsker at bruge det samme NemID både til din netbank og til de offentlige selvbetjeningstilbud.
Læs mere om NemID/Digital signatur |
| SvagtseendeHvis det kniber med at se skriften på standard-nøglekortet, kan du få et nøglekort med stor skrift. Du behøver ikke at dokumentere, at du er svagtseende for at få et nøglekort med stor skrift. Du kan finde mere information om løsningen "NemID for blinde og svagtseende" samt bestille en sådan hos NemID. Blinde
Hvis du er blind, kan du bestille en særlig løsning til blinde. Løsningen fungerer ved hjælp af en såkaldt ”Active Voice Respons”. Voice Response-løsningen til blinde stiller en række særlige krav til teknikken. Ved at vælge Voice Response, modtager du din nøgle via et telefonopkald i stedet for at finde nøglen på et nøglekort. Din midlertidige adgangskode får du på en cd-rom.
For at kunne bruge Voice Response-løsningen skal du have - en computer med cd-rom drev
- en telefon med dansk, færøsk eller grønlandsk telefonnummer (nummeret skal opgives ved bestilling af NemID).
Læs mere om NemID/Digital signatur |
| Selvom du har navne- og/eller adressebeskyttelse kan du sagtens få NemID. NemID med det sammeHar du navne- og adressebeskyttelse, kan du få udstedt NemID med det samme, ved at møde op i et vores Borgerservicecentre, på Slagelse Bibliotekerne eller et Skattecenter. Du skal medbringe dit danske pas eller kørekort + et andet stykke legitimation.
Bestil NemID online
Hvis du bestiller NemID via www.nemid.nu, skal du hente din midlertidige adgangskode i det borgerservicecenter eller bibliotek du selv har valgt, under bestillingen. Du skal vise dansk pas eller kørekort, når du henter adgangskoden.
Læs mere om NemID/Digital signatur
|
| Er du udenlandsdansker med et dansk cpr-nummer, men uden fast bopæl i Danmark, kan du også få NemID.
NemID med det sammeDu kan få udstedt NemID med det samme ved at møde op i et af de fire Borgerservicecentre og eller på bibliotekerne i Korsør, Skælskør, Slagelse og Vemmelev. Det forudsætter, at du medbringer dit danske pas plus en anden form for gyldig legitimation. Se en oversigt over gyldig legitimation
Bestil NemID onlineDu har mulighed for at bestille NemID for udenlandsdanskere via NemIDs hjemmeside. Du skal bruge dit danske pas ved bestilling.
Bestiller du online, kan du vælge, hvor du ønsker at afhente brevet med den midlertidige adgangskode.
Afhentningsstedet er en dansk repræsentation, et konsulat eller en ambassade i nærheden af, hvor du opholder dig i udlandet.
Bemærk i øvrigt, at der af Udenrigsministeriet pålægges et gebyr på 170 kr. for udleveringen, og at du skal fremvise gyldigt dansk pas ved afhentningen af den midlertidige adgangskode.
Er du i Danmark på besøg, kan du vælge et borgerservicecenter eller bibliotek i Danmark som afhentningssted. Du skal også her vise dit danske pas, når du henter adgangskoden.
Læs mere om NemID/Digital signatur |
|
|