NemID for svagtseende eller blinde
Svagtseende Hvis det kniber med at se skriften på standard-nøglekortet, kan du få et nøglekort med stor skrift.
Du behøver ikke at dokumentere, at du er svagtseende for at få et nøglekort med stor skrift.
Du kan finde mere information om løsningen "NemID for blinde og svagtseende" samt bestille en sådan
hos NemID.
Blinde
Hvis du er blind, kan du bestille en særlig løsning til blinde. Løsningen fungerer ved hjælp af en såkaldt ”Active Voice Respons”.
Voice Response-løsningen til blinde stiller en række særlige krav til teknikken. Ved at vælge Voice Response, modtager du din nøgle via et telefonopkald i stedet for at finde nøglen på et nøglekort.
Din midlertidige adgangskode får du på en cd-rom.
For at kunne bruge Voice Response-løsningen skal du have
- en computer med cd-rom drev
- en telefon med dansk, færøsk eller grønlandsk telefonnummer (nummeret skal opgives ved bestilling af NemID).
Læs mere om NemID/Digital signatur