Børnehaven på Skanderborgvej
I Børnehaven på Skanderborgvej, er vi en institution, der har familier med meget forskellige forudsætninger og ressourcer. Vi har derfor forskellige kulturer, religioner og sociale fundamenter repræsenteret i vores børnehave.
Det ser vi som en stor styrke og mangfoldighed!
Vi har fokus på KL´s projekt "Udvikling til alle", som indebærer, at alle pædagoger løbende skal deltage i et forløb omhandlende observationer og iagttagelser af relationer, samt hvilke foranstaltninger, der kan iværksættes herudfra.
Det er vigtigt for os: - at alle børn og forældre møder et venligt og imødekommende personale
- at vi bestræber os på at være i en god kontakt med børn og forældre
- at vi som personale viser os ved at være tydelige i det vi siger og gør, og handler derudfra
- at vi er aktivt lyttende, nærværende, udviser empati og støtter børnene i tro på eget værd
Sidst opdateret 19. marts 2010