I Børnehaven Søbjerggård arbejder vi ud fra en overordnet kostpolitik.
Børnehaven serverer morgenmad fra kl. 6:00 - 7:45, der bliver serveret havregryn og cornflakes, hertil kan drikkes økologisk letmælk. Ønsker man ikke at spise dette, er man velkommen til at lægge en ekstra rugbrødsmad i madpakken.
Vi henstiller til, at børnene kommer i børnehaven med en sund og mættende madpakke samt frugt og grønt. Kl. 11:00 spiser vi vores madpakker på stuen. Kl. 14:00 er det frugttid. Alle børn skal selv medbringe et stk. frugt til stuens frugtkurv.
Kostpolitik hos Børnehaven Søbjerggård:
Vi vil fra børnehavens side tage initiativ til, at børnenes sundhed gøres til et emne vi diskuterer og forholder os mere bevidst i forhold til.
Det, at mange børn spiser sammen, medfører, at vaner såvel gode som dårlige smitter. Det er derfor vigtigt, at vi finder nogle fornuftige aftaler, som alle bestræber sig på at overholde.
Børnenes sundhed er efter vores opfattelse et fælles anliggende mellem forældre og personale.
Mål:
Vores mål er, at børnenes mad i børnehaven er sund og varieret, da det efter vores opfattelse er fundamentet for trivsel og gode udviklingsbetingelser.
Vi indkøber, så vidt det er muligt, økologiske fødevarer, det gælder morgenmadsprodukter, mælk og indkøb til maddage.
frisk luft og motion vil være en daglig indsats for at fremme børns sundhed.
Morgenmad:
Børnehaven sørger for morgenmad, sukkerholdige morgenmadsprodukter må ikke medbringes.
Børnehaven tilbyder havregryn og cornflakes til morgenmad og der kan drikkes øko. letmælk til.
Formiddagsmad:
Hvis dit barn har brug for et lille mellemmåltid i løbet af formiddagen er det en god idé at medbringe en ekstra mad i madkassen. Der vil altid være en mulighed for at spise i løbet af formiddagen.
Frokost:
Madpakken skal indeholde en variation af rugbrød med forskelligt pålæg og godt tilbehør som f.eks. tomater, rød peber, gulerødder, agurk, mandler, nødder, rejer, oliven, babymajs.
Der må ikke medbringes kage, slik og andre søde sager, såsom Danone-yoghurt, mælkesnitte og kiks.
Hvis dit barn skal have en sød godbid til frokost anbefaler vi et stykke rugbrød med pålægschokolade. En lille hilsen kunne være en sød tegning på servietten eller lign.
Drikkelse: Vand (dette gælder også i drikkedunken, når vi er på tur).
Tur-madpakke betyder, mad der er let at spise ude i naturen og som ikke, så let bliver ulækker under opholdet i barnets rygsæk.
- Vi kan let fravælge makrel med mayonnaise i den forbindelse....
Eftermiddag:
Om eftermiddagen laver vi fælles frugtfad ud af det frugt som børnene selv har medbragt - det må meget gerne være økologisk.
Hvis barnet skal være i børnehaven til sent på eftermiddagen, anbefaler vi en ekstra mad i madkassen eller en grovbolle.
- Børnehaven serverer kun vand til frugt.
Drikkelse generelt:
Til daglig serverer børnehaven vand og mælk. Ved særlige lejligheder kan børnehaven vælge at servere et glas saftevand eller kakao.
Børnene skal ikke medbringe drikkelse i børnehaven, undtagen når der skal medbringes drikkedunk i forbindelse med ture. Drikkedunken må kun indeholde vand.
Børnefødselsdage:
Barnet kan vælge at holde fødselsdag i børnehaven eller invitere stuen hjem. Det er en god idé at tale med stuens personale i forbindelse med planlægning, der kan børn med allergi.
Generelt er et enkelt måltid til de små fint, evt. efterfulgt af en mindre dessert. frugt og grøntsager kan sagtens anrettes festligt - saftevand eller juice er fint. (se evt. frugtfest.dk)
Slik til fødselsdage skal holdes på et absolut minimum og vi tager ikke noget, f.eks. slikposer, med tilbage i børnehaven.
Uddeling ved ferie eller andre lejligheder:
Hvis Jeres barn ønsker at medbringe noget skal det være frugt eller boller.
Afslutning:
Vi har tradition for, at vi holder en fælles afslutningsfest med musik og dans og hvad der ellers hører til. Da børnene stopper på forskellige tidspunkter, holder vi festen inden de første forlader børnehaven. Det betyder alligevel, at vi helst er fri for uddeling af diverse søde sager, den dag barnet stopper. Hvis I vil dele ud, skal det være frugt eller boller.
Ønsker du yderligere inspiration eller oplysninger kan du kontakte personalet eller hente flere oplysninger på :
http://www.altomkost.dk/