Solsikkens pædagogiske opgave
I samvær med andre mennesker foregår en masse kommunikation uden et eneste ord.
Rigtig mange sociale spilleregler og koder er forbundet med denne kommunikationsform og for at blive en del af et fællesskab er det derfor utrolig vigtigt at være i stand til at aflæse de usagte signaler og gennemskue de spilleregler, som benyttes iblandt kammeraterne.
Når man ikke kan gennemskue signaler og man ikke ved, hvordan man skal kontakte andre mennesker, er der stor risiko for ensomhed fordi man trækker sig væk fra gruppen eller social udstødelse fordi omgivelserne opfattet som sær eller anderledes og derfor vælges fra.
Hvad betyder det i Solsikken?
En stor del børn/unge i Solsikken opfanger slet ikke ikke den ordløse kommunikation mellem mennesker. De formår ikke på egen hånd at aflæse signaler fra andre mennesker og kan derfor være i fare for at blive udstødt af kammerater både i og udenfor Solsikkens rammer.
Barnet/den unge bliver utryg når de ikke kan gennemskue, hvad andre forventer og det betyder, at de har svært ved at tage kontakt og hvis de får taget mod til sig er deres kontaktform ofte præget af usikkerhed og/eller negativ.
En væsentlig del af vores pædagogiske arbejde er derfor at arbejde med læring af sociale spilleregler.
Vi støtter og guider mod denne læring gennem tryghed for barnet/den unge, tydelig og forudsigelig struktur i hverdagsmiljøet og ikke mindst ved at være tydelige voksne, som man kan regne med.
Mål:
At give Solsikkens børn/unge:
- gode oplevelser
- mulighed for at knytte gode venskaber
- mulighed for at etablere sociale netværk med andre
Institutionens mål for familien er at være et varmt, trygt og omsorgsfuldt miljø for de børn/unge og forældre, som benytter Solsikken.
Det gør vi :
- Gennem fokus på det enkelte barns/unges alsidige udvikling og selvstændighed.
- Gennem systematisk arbejde med støtte og vejledning af børn/
unge i at lære sociale spilleregler.
- Gennem at guide børn og unge i at etablerer og fastholder en god kontakt til andre mennesker.
I gruppen:
I de enkelte børnegrupper arbejdes med forskellige aktiviteter afhængig af alder, udvikling, ønsker og behov.
Det kan f.eks. være:
- Kreative værksteder og projekter.
- Opdagelsesture i nærmiljøet: bibliotek, legepladser, strand, indkøb m.m.
- Musik og teateroplevelser
- De ældste arrangere Café for resten af institutionen.
- diskoteks aftener
- Ture til Kløverhaven (et naturprojekt i Korsør)
- Festival for de ældste (Sjællands festival)
Vi har et tæt samarbejde med barn/ung og forældre om hvordan vi sammen støtter barnet/unge bedst muligt og herigennem forhåbentlig også støtter familien til positiv udvikling.
Uddannelse af personalet:
Vi er en personalegruppe med pædagogisk/administrativ ledelse, pædagoger og pædagogmedhjælpere og det arbejde vi skal udføre fordrer en høj grad af socialpædagogiske bevidsthed.
For at sikre en forsat udvikling arbejder vi systematisk med at fastholde og udvikle det socialfagligt fundament dels hos den enkelte medarbejder og ikke mindst i den samlede personalegruppe.
Vores udfordringer er meget forskellige og indimellem sker det, at vi står over for en opgave, vi ikke har så stort kendskab til eller hvor den viden vi har ikke virker efter hensigten.
Så tager vi fat på et detektivarbejde for at finde personer med den nødvendige viden.
Solsikkens uddannelsesmidler benyttet i vid udstrækning til temaoplæg på personalemøder/pædagogiske dage samt til supervision og coaching.
Den enkelte medarbejder har også mulighed for at søge relevant efteruddannelse/kursus gennem Slagelse kommunes uddannelses-katalog og også via eksterne uddannelsestilbud.
Sidst opdateret 21. september 2010