Opstart i fritidshjem
Når jeres barn starter i Solsikken er deres første opgave den, at lære at gå på fritidshjem.
Der er mange ting, man skal udforske og lære at kende, nye kammerater, nye voksne og en noget større verden end den, de kender fra børnehaven.
Det kræver meget energi både af børn og voksne at lære hinanden at kende og derfor prioriteres tryghed, samvær og sociale spilleregler for gruppen meget højt.
I opstarten har vi særligt fokus på at jeres barn lærer:
- At vente på det bliver deres tur
- At være sammen med 8-10 andre børn
- At tage hensyn til de andre
- At deres behov skal koordineres med kammeraternes behov.
Det er en omvæltning for jer og for jeres børn, det ved vi godt og vi bestræber os derfor på at få etableret det gode samarbejde med jer forældre højt - det er herigennem både I og jeres barn finder trygheden i det nye.
Forældresamarbejde
Inden jeres barn starter i Solsikken afholdes et informationsmøde for nye forældre.
Ved dette møde vil I få information om Solsikken og I vil få lejlighed til at hilse på jeres barns personale.
Hvis I har behov for det, er det også muligt at få en individuel snak omkring jeres barn.
Der afholdes et årligt forældremøde for alle forældre. Her er valg til forældrebestyrelsen hvorigennem man får mulighed for indflydelse på børnenes dagligdag.
Der er valg af forældrerepræsentanter hvert år.
Kontakt i hverdagen
Størstedelen af Solsikkens børn/unge blive hentet og bragt med bus og det betyder at kontakten mellem forældre og personale ofte skal foregå på anden vis.
Der er følgende muligheder:
Telefon:
Benyttes til en hurtig besked eller hvis der skal informeres om ting, som man ikke synes skal stå i kontaktbogen.
Personlig afhentning
Hvis I er så heldige, at have mulighed for at komme og hente jeres barn engang imellem, så vil jeres barn formentlig nyde at vise jer, hvad de laver i Solsikken og det ville være en god lejlighed til at få en snak med personalet.
Herudover er kontaktbogen også et godt og forholdsvis nemt redskab til at sikre daglig kontakt omkring jeres barn.
Kontaktbog
Bruges til alle former for informationer. Lidt information hver dag om hvad jeres barn laver i skolen, i Solsikken og I forældre må meget gerne lidt om, hvad jeres barn laver derhjemme.
Bogen læses hver dag og vi snakker med børnene om hvad de har lavet hjemme.
Det er også vigtigt at forældre/ personalets forventninger afstemmes således at begge parter er enige om udgangspunkt for samarbejdet.
Hvad forvente vi af jer forældre?
At I bidrager til at give børnene en god start på Solsikken
At I engagerer jer i børnenes liv på Solsikken
At I, sammen med personalet arbejder for et positivt og konstruktivt samarbejde.
At I dagligt sørger for at holde jer orienteret om hverdagen
At I orientere personalet om de ting, der har relevans for jeres barn (f.eks. skilsmisse, dødsfald osv.)
Et vigtigt element for jeres jeres barns udvikling og trivsel er det gode og positive samarbejde.
Sidst opdateret 21. september 2010