Pædagogisk dokumentation
På alle stuerne arbejder vi med pædagogisk dokumentation. Dette ses bl.a. ved opslag med beskrivelse af dagens aktiviteter samt tilhørende fotos.
Hver stue har desuden en stor mappe, hvor alle billeder og beskrivelser samles. Dokumentationen opbevares og er altid tilgængelig.
Samtidig benyttes mapperne som pædagogisk redskab til forberedelse af børnene forud for en aktivitet, tur eller andet, så eksempelvis også børn med særlige behov ved hjælp af billederne forstår, hvilken aktivitet der skal foregå, eller hvor turen går hen.
De store "click rammer" på væggen i alrummet benyttes oftest til dokumentation af de fælles aktiviteter i Børnehuset, lige som der også er en stor mappe, hvor dokumentationen samles og bruges af forældre, samt indgår som pædagogisk redskab.
Sidst opdateret 30. september 2010