Sundhedsaftale med Region Sjælland
 |
|
Slagelse Kommune har sammen med de 16 øvrige kommuner i regionen indgået en sundhedsaftale med Region Sjælland for 2010 - 2014. |
Sundhedsaftalen handler om opgaver på sundhedsområdet jf. Sundhedslovens § 205 stk. 205 (LBK nr. 913 af 13/07/2010).
Sundhedsaftalens formål er at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering af indsatsen i de patientforløb, der går på tværs af region - sygehuse og almen praksis - og kommune.
Målet er, at den enkelte patient og borger modtager en indsats, der er sammenhængende og af høj kvalitet uanset antallet af kontakter eller karakteren af den indsats, der er behov for.
Sundhedsaftalen fastsætter rammerne og målsætninger for samarbejdet på en række indsatsområder inden for sundhedsområdet.
Sundhedsaftalen omfatter:
- Indlæggelse og udskrivning
- Indsatsen overfor mennesker med sindslidelser
- Træningsområdet
- Hjælpemiddelområdet
- Sundhedsfremme og forebyggelse
- Opfølgning på utilsigtede hændelser
Den fælles vision for samarbejdet mellem kommunerne og Region Sjælland er:
- Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum
Visionen om et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum følges op af konkrete målsætninger inden for hovedområderne:
- Styrke og udvikle den tværsektorielle indsats
- Gennemsigtighed i opgavedelingen
- Forpligtende samarbejde
- Dokumentation og kommunikation
Samarbejde om fælles målgrupper:
- Børn
- Borgere med længerevarende sygdomme
- Ældre sårbare patienter
- Mennesker med sindslidelser
- Borgere med komplekse og sammensatte sundhedsproblemer
- Fælles indsats for lighed i sundhed
Fælles løsninger til de særlige udfordringer på disse områder er beskrevet i Sundhedsaftalens implementeringsdel, der også giver konkret inspiration og vejledning i en såkaldt værktøjskasse.
Du kan læse mere om sundhedsaftalen på Region Sjællands hjemmeside, hvor du også kan hente selve aftalen.
Flere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Folkesundhed
Sidst opdateret 18. april 2012