Kursus "Lær at tackle kroniske smerter"
 |
|
Er du diagnosticeret som kronisk smertepatient og har brug for nogle redskaber til at klare hverdagen, så er kurset "Lær at tackle kroniske smerter" måske noget for dig. Det er gratis at deltage i kurserne. |
Kurser i efteråret 2012
Nye datoer kommer snarest.
Tilmelding
Hvis du ønsker at deltage i kurset, kan du udskrive og indsende Tilmeldingsblanketten til Sundhedstilbud i Sundhed og Omsorg, herefter vil du blive kontaktet af en medarbejder.
Venteliste til nye kurser
Hvis du ønsker at komme på venteliste til nye kurser, kan du udskrive og indsende Tilmeldingsblanketten til Sundhedstilbud i Sundhed og Omsorg, herefter vil du blive kontaktet af en medarbejder.
Tilmeldingsblanketten sendes til
Slagelse Kommune, Sundhed og Omsorg, Sundhedstilbud, att. Anne Grete Pagh, Torvegade 15, 4200 Slagelse eller via mail til folkesundhed@slagelse.dk
Kursusrækken
Et kursusforløb strækker sig over 6 uger med 2 ½ time pr. gang. Kontakt Anne Grete Pagh for information om kurset og ledige pladser på tlf. 58 57 40 63.
Om kurset
Slagelse Kommune er med i et pilotprojekt, med det formål at kunne oprette kursusforløb for smertepatienter. Derfor er vi det eneste sted på Sjælland, som i efteråret 2010 kan tilbyde dette kursus.
Dette kursus er tilrettelagt for dig som er betegnet som "kronisk smertepatient". Selve kurset er udformet, så det understøtter din smertebehandling og giver dig redskaber til at klare de ting, der er nødvendige for at kunne leve et aktivt liv trods smerterne. Du kommer bl.a. til at arbejde med:
- redskaber til at håndtere frustration, træthed, social isolation og dårlig søvnkvalitet
- træning til at forbedre og vedligeholde styrke, fleksibilitet og udholdenhed
- rigtig brug af medicin
- effektiv kommunikation med familie, venner og sundhedspersonale
- sund kost
- fysisk aktivitet og hvile
- vurdering og valg af nye behandlingsformer
Så har du lyst til at lære mere og samtidig have indflydelse på et fremtidigt tilbud, vil vi opfordre dig til at komme og høre nærmere på vores informationsmøde eller tilmelde dig kurset.
Der er 6 mødegange i alt. Det er gratis at deltage.
Folder om kurset
Læs folder om kurset "Lær at tackle kroniske smerter".
Flere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Sundhedstilbud.
Sidst opdateret 8. maj 2012