Spring til indhold Spring til emnemenu Spring til områdemenu Spring til undermenu Spring til toolbox Spring til søgning

Legeplads

Vi færdes meget på vores dejlige legeplads - ja, den bliver brugt hver eneste dag året rundt. De fleste materialer på legepladsen er naturens egne materialer som efter tid nødvendigvis vil forgå.
Derfor er det vigtigt for os, at legepladsen er så sikker som det overhovedet er muligt, når der skal findes en balance imellem udfordringer for børnene og sikkerhed.

Legepladsinspektion
I maj 2011 fik vi foretages en legepladsinspektion af en uddannet legepladsinspektør, som udarbejdede en inspektionsrapport.
Vi aftalte med en lokal håndværker der er specialiseret i at opbygge legepladser i børneinstitutioner, at denne gennemgik legepladsrapporten og på den baggrund fik vi udført de renoveringer der var peget på i rapporten og derefter udarbejdet en endelig tilsynsrapport.
Se tilsynsrapport
Se Certifikat for godkendt faldunderlag

Sikkerhed i Sydbyen
Inspektion og vedligeholdelse er en forudsætning for, at funktion og sikkerhed på legepladsen kan bibeholdes.
Derfor fører vi løbende kontrol og tilsyn med legepladsen.

Dagligt tjek:
Hvor der ses efter for pludseligt opstået skader - hærværk og lignende, udjævning af faldunderlag, der ses efter glasskår og andre skarpe genstande på jorden og i faldunderlaget.

Kvartalsvis tjek:
Der gås mere detaljeret til værks. Redskaberne efterses for slid og stabilitet og bevægelige dele smøres og der foretaget eventuelle efterspændinger.

Hovedinspektion:
En gang årligt foretages en gennemgående legepladsinspektion, foretaget af en uddannet legepladsinspektør. Der udarbejdes en sikkerhedsrapport med fejl og mangler, som derefter bruges som udgangspunkt for eventuel renovering af legepladsen.

Sidst opdateret 23. december 2011
Printet fra Sydbyen 25. maj 2012.
Ophavsretten tilhører Børneinstitutionen Sydbyen. Informationerne må alene bruges til egen og ikke kommerciel brug. Siden kan findes på adressen Sydbyen/Sydbyen/Om+os/Legeplads.htm