Affaldstrailer
 |
|
Henkastet affald er et problem mange steder, og kommunen kan ikke altid følge med og rydde op i samme takt, som affaldet bliver smidt. Derfor opfordrer vi sammen med AffaldPlus foreninger, skoler og landsbylav til at give en hånd med. |
Vi tilbyder udlån af en affaldstrailer, så der er redskaber og udstyr til at rydde op og fjerne affald med i lokalområderne.
Indholdet på traileren er massevis af sække, affaldssnappere, trafikskilte, sikkerhedsveste og sorteringsvejledning.
Hvem kan låne traileren?
Alle kommunens foreninger, landsbylav og skoler er meget velkomne til at booke traileren på de ledige datoer. Enkelt- og privatpersoner kan ikke låne traileren.
Koster det noget?
Traileren er gratis at låne. Man skal dog stå inde for trailerens stand i låneperioden. Dvs. evt. skader skal dækkes af låner.
Hvordan låner man den?
- Åben Webbook - selvbetjening og følg vejledningen herunder.
- Er det første gang, I skal booke traileren, skal I oprette en profil ved at trykke på - Ny bruger.
Spring til 3 når I er oprettet, eller hvis I allerede har en profil.
- Log ind med jeres brugernavn og adgangskode.
- Tryk på - Foretag forespørgsel.
- Vælg datoer og klokkeslæt. Afslut bookingen ved at trykke send.
Entreprenørservice vil herefter modtage jeres anmodning og vende tilbage til jer med en bekræftelse, når I er godkendt til at låne. I aftaler samtidig, hvornår den leveres og hentes.
Gør området opmærksom på lånedagene
I kan med fordel printe vores opslag og sætte det op i lokalområdet, så folk bliver opmærksomme på, at I låner traileren. Samtidig kan de skrive sig på til at hjælpe.
Flere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Entreprenørservice.
Sidst opdateret 8. maj 2012