Kloakerede områder
 |
|
Bor du i et offentligt kloakeret område, skal din bolig være tilsluttet kloaksystemet. Du ejer, og har selv ansvaret for, den del af din kloak, som ligger på din grund. Øvrige kloakker ejer kommunen eller i sjældne tilfælde et privat kloaklav. |
Opstår der driftproblemer
kontakter du kommunen, som undersøger om der er problemer med hovedledningen eller stikledningen. Hvis fejlen ligger uden for din grund udbedrer kommunen den. Viser det sig at fejlen er på den del som ligger inde på din grund, må du selv sørge for at udbedrer den.
Det kommunale kloaksystem
består af hoved- og stikledninger for henholdsvis regn- og spildevand. Nogle steder løber regn- og spildevand dog i samme ledning, kaldet en fællesledning.
Hvad sker der med spildevandet
fra de offentligt kloakerede ejendomme, føres gennem spildevandsledningerne til et renseanlæg.
Regnvand
som afledes fra hustage og befæstede arealer føres gennem regnvandsled-ningerne til fjord eller vandløb. Vandløbene er nogle steder rørlagt.
Fællessystem eller separatsystem
Et fællessystem beskriver et kloaksystem hvor spildevand og regnvand ledes til den samme kloakledning.
Et separatsystem leder spildevandet til en spildevandsledning og regnvandet til en regnvandsledning.
Mange områder i Slagelse kommune har separatsystem. Fordelen ved et separatsystem er, at spildevandsmængden reduceres og derved bliver udgifterne på renseanlægget mindre ligesom oversvømmelsesrisikoen med spildevand i kældre mv. er mindre.
Derfor er det vigtigt at grundejerne i separatkloakerede områder sørger for at spildevand og regnvand på grunden føres i separate ledninger.
Flere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte SK Forsyning.
Sidst opdateret 4. juni 2010