Fra Rio til Slagelse
 |
|
Begrebet Agenda 21 blev skabt ved FN´s Miljøkonference i Rio de Janeiro i 1992. Der vedtog 181 lande et handlingsprogram for en bæredygtig udvikling af jorden i det 21. århundrede – en global Agenda 21. |
I den globale Agenda 21 opfordres befolkninger og lokale myndigheder over hele verden til at samarbejde om lokale handlingsplaner og initiativer for en bæredygtig udvikling – en lokal Agenda 21.
Fra Rio til Slagelse
I Slagelse Kommune vil vi arbejde med lokal Agenda 21 på forskellige måder. Der skal igangsættes aktiviteter internt i kommunen for at understøtte, at beslutninger og drift i kommunen sker på et bæredygtigt grundlag. Og vi vil opmuntre og støtte det lokale Agenda 21-arbejde, som foregår blandt borgere, virksomheder m.fl.
Agenda 21-arbejdet har været meget forskelligt i gl. Slagelse, Korsør, Skælskør, Hashøj og Vestsjællands Amt. Vi skal i den kommende tid finde en ny fælles måde at arbejde med Agenda 21 i Slagelse Kommune. Der skal bl.a. vedtages en ny fælles lokal Agenda 21 strategi.
Slagelse Kommune kan ikke klare opgaven med lokal Agenda 21 alene. Mange af de globale problemer har rødder i vores vaner og livsstil. Skal vi løse nogle af de udfordringer, vi står over for, kræver det, at vi tænker bæredygtighed ind i hverdagen. Vi må derfor hver især påtage os et ansvar ved at tage fat dér, hvor vi bor, lever og arbejder.
Flere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Miljø og Natur.
Sidst opdateret 7. oktober 2011