Spring til indhold Spring til emnemenu Spring til områdemenu Spring til undermenu Spring til toolbox Spring til søgning

Private olietanke

Private olietanke

 

Under dette emne finder du oplysninger om opsætning, udskiftning og sløjfning af private olietanke.

Link til blanketter vedr. olietanke

 

Opsætning af ny olietank

Inden du opsætter en ny olietank, skal du anmelde det til os. Det gælder uanset om tanken er placeret i en bygning, er nedgravet eller står oven på jorden med eller uden overdækning.
 
Vi skal altid have tilsendt tankattesten, der hører til den pågældende tank sammen med en anmeldelsesblanket


Hvis du skal udskifte din olietank

skal du bruge en særlig blanket.


Skal du sløjfe en villaolietank

anbefaler vi, at der bliver foretaget en undersøgelse af, om brugen af tanken har givet anledning til jordforurening. Forsikringsdækningen ved jordforurening bortfalder 6 måneder efter at anlægget er taget ud af drift.

Er du i tvivl om, hvornår din tank skal sløjfes

eller om tankanlægget i øvrigt opfylder reglerne, anbefaler vi at få foretaget et tjek i forbindelse med det årlige besøg af skorstensfejer eller oliefyrsmontør. Det er vigtigt at anlæggene opfylder reglerne, ikke mindst i forhold til at være dækket af den særlige forsikringsordning, som findes for villaolietanke.

Se en oversigt over sløjfningsterminer for alle tanktyper.
 

Hvis du sløjfer din olietank

skal det gøres ved enten:

  • at opgrave tanken
  • at tømme tank og rørsystem for olierester, afmontere påfyldningstudsen og afblænde tanken, så påfyldning af olie ikke kan finde sted

Ved sløjfning af din olietank skal du meddele det til os, så BBR-oplysningerne for ejendommen kan blive ajourført.
Brug Blanket til sløjfning af olietank, når du kontakter os.

Du kan se om registreringerne for tanke på din ejendom er rigtige på OIS' hjemmeside. OIS - Den Offentlige Informationsserver - en statslig database, der samler oplysninger om ejendomme i Danmark.


Flere oplysninger

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Miljø og Natur.

Sidst opdateret 15. marts 2012
Printet fra www.slagelse.dk 25. maj 2012.
Ophavsretten tilhører Slagelse Kommune. Informationerne må alene bruges til egen og ikke kommerciel brug. Siden kan findes på adressen www.slagelse.dk/Teknik+og+Miljoe/miljoe/jord+raastoffer/olietanke/private+olietanke.htm