
|
|
Forebyggelse- Større virksomheder og virksomheder med særlig forureningsrisiko skal godkendes inden de etableres. Restaurationer og virksomheder med spiritusudskænkning skal have bevilling til drift af politiet. |
Vi kan stille krav til disse virksomheders indretning og drift, inden de får lov til at åbne.
Du kan læse mere om
hvilke anbefalinger vi har til indretning og drift af restauranter i Vejledning til indretning og drift af restaurationer.
Regulering
Hvis virksomheder eller erhvervsaktiviteter forurener mere, end de har lov til, kan vi gribe ind og regulere forholdet. Vi kan indskærpe, at vilkår i godkendel-serne skal overholdes, og vi kan påbyde, at fx arbejdstiden skal overholdes, når der sker bygningsrenovering.
Det kan vi ikke regulere
Hvis din nabo holder fest og spiller høj musik for åbne vinduer i sin lejlighed, kan vi ikke gribe ind over for det. Det kan eventuelt være så slemt, at det er en overtrædelse af politivedtægten. Så er det politiet, du skal kontakte.
Sådan klager du
over en virksomhed eller aktivitet der forurener. Hvis en virksomhed eller anden aktivitet generer med støj, lugt eller anden forurening kan du klage over det til os.
Du kan skrive eller ringe til os, eller du kan klage via vores
Vi kontakter dig snarest herefter. Vær opmærksom på at du ikke kan klage anonymt.
Når vi modtager din klage, vil den blive videresendt til den virksomhed eller person, som er ansvarlig for den aktivitet, som der klages over, med anmodning om deres beskrivelse af generne.
Klager over kommunens egne aktiviteter
Er det kommunens egne aktiviteter, du mener overtræder miljøbeskyttelses-lovens bestemmelser om støj, lugt eller anden forurening, kan du også klage.
Flere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Miljø og Natur.