Risikovirksomheder

|
|
Ved risikovirksomheder forstås virksomheder omfattet af Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 1666 af 14. december 2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. |
Bekendtgørelsen fastsætter bestemmelser for forebyggelse af større uheld på og omkring virksomheder, herunder enkeltanlæg og oplag, hvor farlige stoffer forekommer, samt regler vedrørende begrænsning af følgerne af større uheld.
Foruden at beskrive virksomhedens generelle forpligtelser med henblik på at forebygge større uheld angives myndighedernes opgaver og omfanget af samarbejdet mellem myndighederne og virksomheden.
I bilagene listes i tabelform de farlige stoffer samt tilhørende tærskel-værdier. Desuden listes formelle krav til opbygning af sikkerhedsrapport, sikkerhedsledelsessystem, beredskabsplan samt oplysninger, der i tilfælde af uheld, skal meddeles offentligheden og Kommissionen.
Flere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Miljø og Natur.
Sidst opdateret 20. marts 2010