 |
|
Under dette emne finder du oplysninger om: |
Privat sag
Hvis en, normal mindre, grundejerkreds er enige om et projekt og dets betaling, da styrer grundejerkredsen sit projekt. Herunder beslutter grundejerkredsen om der skal anvendes rådgiver og hvordan entreprenør skal entreres.
Den enige, private grundejerkreds sørger herefter selv for fornøden myndig-hedsgodkendelse før projektet kan udføres. Kommunen hjælper således ikke med sagen og kan ikke bidrage til løsning af uenigheder om projektet eller dets betaling.
Offentlig sag
Hvis en, normalt større, grundejerkreds er uenige om projektet og dets betaling da bør grundejerkredsen:
- Sørge for at organisere sig i en mere veldefineret ansøgerkreds, fx som ”Digelag under stiftelse”.
Dette lags bestyrelse eller styregruppe tager sig nu af sagsforløbet, - herunder henvendelse og dialog med kommunen som proces – myndighed.
De involverede ejendomme vil have en interesse i at få forholdene undersøgt og vil normalt selv tage initiativ til at få iværksat nærmere undersøgelser. Kommunen kan også tage initiativet for at få processen i gang. Et kommunalt initiativ betyder imidlertid ikke, at kommunen af den grund skal betale en større del af udgifterne.
Det er vigtigt at vide, hvilke ejendomme, der indgår i sagen, bl.a. ud fra tilgængelige kort. Hvis der er eksisterende kyst – anlæg på kysten, bør det indledningsvis undersøges, om disse anlæg er lovlige eller anvendelige. Det handler herefter om at få foretaget en foreløbig, uvildig vurdering af de tekniske muligheder for kystbeskyttelse og en overslagspris.
Det er de ejendomsejere der opnår gavn af kystbeskyttelsen, der skal betale for at blive beskyttet mod oversvømmelse eller erosion. De skal også betale for de nødvendige forundersøgelser, projekt, møder etc. Disse udgifter lægges oven i anlægsudgiften og betales således af de implicerede i sagen via partsfordelingen.
Loven er opbygget således, at man arbejder sig fremad i processen, trin for trin, hele tiden i et samarbejde mellem lodsejere, rådgiver, Kystdirektoratet og evt. kommunen.
I de af kommunens ledede kap. 1 sager
skal kommunen ved sagens start:
Kommunen kan allerede på dette indledende stadie bestemme at sagen skal stoppe. For så vidt om sagen kan fortsætte, da skal kommunen afholde et lovbefalet og afgørende Kap. 1 sags møde.
På mødet, hvortil alle lodsejere er indvarslet, da afgøres det om der er overvejende flertal for sagens gennemførelse.
Er der ikke det, kan kommunen bestemme at sagen skal stoppe.
Er der enighed da gennemføres en detailprojektering og arbejdet udbydes i licitation. Da arbejdet skal udbydes i licitation da én lodsejer ellers ville kunne påklage sagen.
Der kræves i de offentlige § 1a–sager dannet et kystlag, laget bliver den bærende organisation for anlæg og drift af kystbeskyttelsen.
Lagets vedtægter, herunder partsfordelingen, tinglyses på de berørte ejendomme. De berørte ejere skal være medlem af og bidragyder til et kystlag, dannet efter reglerne i lov om kystbeskyttelse. Kommunen er tilsynsmyndighed for kystlaget og kan på lagets vegne opkræve bidrag til anlæg og vedligehold over ejendomsskatten efter den fordelingsnøgle, der er indarbejdet i vedtægten.
Kommunen kan i de offentlige § 1 sager således tvinge enkelte grundejere ind i fællesskabet og til at betale bestemte beløb.
Kommunen kan beslutte at lægge penge ud for et kystlag, kautionere for lån osv.
Flere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Miljø og Natur.