Spring til indhold Spring til emnemenu Spring til områdemenu Spring til undermenu Spring til toolbox Spring til søgning

Slagelse Kommunes våben

Den heraldiske beskrivelse af våbenet er:

- I sølv en grøn bro med to pyloner over blå bølger.


Slagelse Kommunes våben er inspireret af Storebæltsbroen, fordi broen signalerer sammenhæng, dynamik og energi i balance med den omkringliggende natur.

Broen er symbol på en fremtidsorienteret kommune med høje ambitioner, som sætter mennesket og teknologisk formåen i centrum.

Storebæltsbroen er et vartegn, der sikrer, at alle ved, hvor Slagelse Kommune er fysisk placeret, nemlig i midten af Danmark.
 
Våbenet er godkendt af Slagelse Byråd den 23. november 2009.

Kommunevåbenet - der er udformet af Bysted A/S - er godkendt af statens heraldiske konsulent Nils G. Bartholdy, Statens Arkiver, den 15. december 2009.

Kommunevåbenet er beskyttet. Beskyttelsen indebærer, at uretmæssig brug af de registrerede elementer kan retsforfølges.
 
Det vil sige, Kommunevåbenet må kun bruges, hvis der er givet tilladelse til det.

Det er meningen, at våbenet kun skal bruges til særlige ting og i specielle anledninger.

Det er fortsat Slagelse Kommunes logo, der bruges og viser linjen i hele Slagelse Kommunes design. Læs om Slagelse Kommunes logo.

Flere oplysninger

Hvis du har spørgsmål og/eller ønsker at søge om tilladelse til at benytte Slagelse Kommunes våben, er du velkommen til at kontakte Strategi og Udvikling.



Sidst opdateret 2. august 2010
Printet fra www.slagelse.dk 8. september 2010.
Ophavsretten tilhører Slagelse Kommune. Informationerne må alene bruges til egen og ikke kommerciel brug. Siden kan findes på adressen www.slagelse.dk/Kommunen/Kommunevaaben+og+logo/Kommunevaaben.htm