Spring til indhold Spring til emnemenu Spring til områdemenu Spring til undermenu Spring til toolbox Spring til søgning

Jobcenter

Logo for Jobcenteret

Hvis du er blevet ledig, skal du - den første dag du er ledig - henvende dig i Jobcenteret.


Jobcenteret har fokus på job

Når du henvender dig i Jobcenteret, bliver du mødt med en indsats, der har fokus på job. Vi har i huset en moderne Jobbutik, der "oser" af job. Her har du mulighed for at søge direkte på jobopslag.

Jobsøgningen foregår ud fra "hjælp til selvhjælp" konceptet ved hjælp af digitale redskaber. Vi tilbyder dig hjælp til jobsøgning, og du vil – så vidt muligt – tilbydes et eller flere job fra jobbanken.

Vi hjælper også med formidling af job, rådgivning og vejledning. Det er vores intention, at vi så vidt muligt "vender" de fleste borgere i døren og dermed får flest mulige i job.

Jobcenteret har særlig fokus på at forebygge og afhjælpe, at der er ledige med kvalifikationer inden for områder, hvor der er mangel på arbejdskraft.

Rum og plads til ledige med nedsatte arbejdsevner

For ledige - med begrænsninger i arbejdsevnen - medvirker Jobcenteret  til at skabe et rummeligere arbejdsmarked med rum og plads til disse ledige.

Formidling og service til virksomhederne

Jobcenteret har viden om udviklingen på arbejdsmarkedet på kort og langt sigt. Denne viden - som er omdrejningspunktet for virksomhedsstrategien - sikres ved at vi overvåger arbejdsmarkedet.
 
Overvågningen er målrettet mod områder med problemer med rekruttering fx flaskehalse, strukturproblemer mv.

Jobcenteret har god kontakt til det lokale erhvervsliv. På den måde skaffer vi os viden om virksomhedernes behov for arbejdskraft både her og nu og i fremtiden.

Formidling og service til virksomhederne sker som hovedregel ud fra hjælp til selvhjælp. Jobcenteret stiller selvbetjeningsværktøjer til rådighed for jobmarkedspladsen, og vi hjælper med at skabe kontakt mellem virksomhed og medarbejdere.

Jobcenteret afstemmer indsatsen i forhold til den enkelte virksomheds behov.

Kontakten med virksomhederne rettes mod hele arbejdsmarkedet, men med særlige initiativer inden for fagområder, som har vanskeligheder med rekruttering. Jobcenteret har også særlige indslusningsinitiativer for ledige der ikke er "arbejdsmarkedsparate".

Flere oplysninger

Hvis du har spørgsmål om job, er du velkommen til at kontakte Jobcenteret.

Du kan også søge informationer på Jobnet.

Udbetaling
Hvis du har spørgsmål om udbetaling af kontanthjælp, aktiveringsydelser m.m., skal du henvende dig i Borgerservice - Rådgivning og Udbetaling.

Flere oplysninger om Rådgivning og udbetaling

Sidst opdateret 22. juli 2010
Printet fra www.slagelse.dk 31. juli 2010.
Ophavsretten tilhører Slagelse Kommune. Informationerne må alene bruges til egen og ikke kommerciel brug. Siden kan findes på adressen www.slagelse.dk/Uddannelse+og+Job/Job/Jobcenter.htm