Spring til indhold Spring til emnemenu Spring til områdemenu Spring til undermenu Spring til toolbox Spring til søgning

Slagelse som uddannelsesby

Slagelse Kommune er et fedt sted at bo. Her er masser af unge på mange forskellige studier, skøn natur og rig mulighed for at gå til koncerter og sport.


De mange uddannelses- og jobmuligheder trækker unge til fra hele landet og sætter tydeligt præg på bylivet, stemningen og nattelivet.

Næsten alle uddannelsesinstitutioner er centralt placeret, både i forhold til offentlig transport og byens centrum. Fx tager det kun ca. 10 minutter at gå fra Stationen til uddannelsesfirkanten, hvor en række uddannelsesinstitutioner ligger samlet.

Byen er blandt andet kendt for sine mange fritids- og sportsaktiviteter. På det sportslige område er der stort udbud inden for såvel eliten som bredden. Der er også rig mulighed for mange kulturelle oplevelser i form af musik, teater og biograf. Byens studerende mødes i Studenterhus Slagelse.

Det er relativt let at få en bolig i byen, da der i løbet af de seneste år er bygget mange ungdomsboliger, som er placeret centralt i forhold til uddannelsesinstitutionerne og byens centrum.

Brug uddannelse.slagelse.dk

Som studiesøgende eller studerende kan du på uddannelse.slagelse.dk finde oplysninger om:

  • Muligheder for uddannelse i kommunen
  • Kontaktoplysninger til alle uddannelsesinstitutioner og vejledere
  • Hvor du kan få vejledning
  • Hvor du kan finde et sted at bo
  • Hvor du kan lave noget spændende i fritiden
  • Nyttig viden om studiejobs
  • Hvordan du overlever på en SU eller elevløn
     

Flere oplysninger

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte UTA Slagelse.

Sidst opdateret 15. juli 2011
Printet fra www.slagelse.dk 10. februar 2012.
Ophavsretten tilhører Slagelse Kommune. Informationerne må alene bruges til egen og ikke kommerciel brug. Siden kan findes på adressen www.slagelse.dk/Uddannelse+og+Job/Uddannelsesby/Uddannelsesby.htm