Kulturhuset er en arbejdsplads med fem forskellige aktivitetstilbud indenfor det kreative. Arbejdet i de enkelte grupper er meget specialiseret, og formålet er at give den enkelte mulighed for at fordybe sig indenfor et område og derved dygtiggøre sig. En gang om året arbejder alle grupper hen imod et fælles projekt, f.eks. en musical.
Kunstværkstedet
Er for medarbejdere, der er interesserede i at male og fremstille andre kunstneriske ting. Der arbejdes ud fra princippet ”det frie initiativ”, hvor der er tid til at tænke tanker. Det indebærer, at alle får mulighed for at arbejde selvstændigt og træffe egne valg indenfor de givne rammer. Vi har vores eget galleri, hvor vi udstiller egne kunstværker. Vi udstiller også andre steder, f.eks. på Sjællandsfestivalen, til ”Kunst og Handicap” på Slagelse Bibliotek og på Slagelse Kommune.
DrømmeteatretFor at arbejde i teatergruppen er det vigtigt, at man kan lide at stå på en scene og spille teater for et publikum. I teatergruppen arbejdes der med mimik, dramaøvelser, kropssprog og scenografi. Vi arbejder indenfor forskellige genrer som skuespil, sort teater, musicals mm. Vi har en stor teatersal, hvor vi fremviser vores forestillinger for bosteder og pårørende, institutioner samt for offentligt publikum.
Musik
Målgruppen er medarbejdere, som i en eller anden grad behersker at spille på et instrument eller besidder evnen til at synge. I musik- gruppen arbejdes der med samspil, fælles rytme, instrumentbeherskelse og tekstforståelse. Vi laver koncerter i huset og vores Sunshine Band er ude at optræde i klubber, på institutioner, private organisationer og til Sansefestival.
Idræt og bevægelse
Idræts- og bevægelsesgruppen er for medarbejdere, der er interesserede i og glade for fysisk udfoldelse. I gruppen arbejdes der primært i mindre grupper ud fra en fast ugeplan med følgende aktiviteter: gymnastik, dans, konditræning, gulvspil, massage og individuel træning. I sommerperioden er vi på et atletikstadion en dag ugentligt, hvor man kan tage idrætsmærke – guld, sølv eller bronze. I vintersæsonen er vi i sportshallen en gang om ugen, hvor der arbejdes med boldspil, badminton m.m.
Avisgruppen
Er tilegnet medarbejdere, som har et specielt behov for og ønske om at få styrker deres kommunikative kompetencer. I mindre grupper arbejdes der i temaer i løbet af året, bl.a. tegn og billeder, kropssprog og mimik, rollespil og instrumenter samt Min Bog. Målet er at finde en metode til at udtrykke egne ønsker enten på egen hånd eller med hjælp fra personalet.