Hvem er vi?
VASAC Slagelse er et socialt arbejdsmarkedscenter, der henvender sig til personer, som ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked på normale vilkår.
Vi er en del af Slagelse Kommunes afdeling for Handicap og Socialpsykiatri, men servicerer både Slagelse Kommune og andre kommuner, der ønsker at benytte vores specialiserede kompetencer.
Personalegruppen er på ca. 185 personer, bl.a. pædagoger, håndværkere, grafikere, medhjælpere, HK’ere, socialrådgivere, jobkonsulenter, lægekonsulent m.fl.
Vi beskæftiger ca. 500 medarbejdere i forskellige afdelinger eller i eksterne jobs med støtte.
En vigtig ordforklaring: Når vi i daglig tale og her på hjemmesiden bruger omtalen medarbejdere, så er det de mennesker, som hele vores virke handler om og som mange andre kalder brugere. Vi har valgt ordet medarbejdere, da vi gerne vil signalere, at vi betragter alle vores medarbejdere som en ressource!
Vi arbejder efter individuelle handleplaner, så vi bedst muligt kan tilgodese individuelle behov og imødekomme den enkeltes ønsker.
Indgangen til VASAC Slagelse foregår i alle tilfælde gennem vores afdeling Visitation & Reva ved en samtale. Her udføres arbejdsprøvning og afklaring, hvorefter der guides imellem vores mange forskellige job- og aktivitetstilbud, så beskæftigelsen matcher kompetencer og ønsker for den enkelte medarbejder bedst muligt.
I vores forskellige afdelinger bliver der samlet set givet en bred vifte af beskæftigelsesmuligheder, hvilket er med til at sikre, at vi kan opfylde de fleste ønsker om beskæftigelse. Er der et ønske, vi ikke umiddelbart kan opfylde, ser vi det som en udfordring at finde en ny løsning.
Mette Winther
Centerleder
Virksomhed
Aktivitet
Socialt
Arbejdsmarked
Center
Sidst opdateret 30. maj 2011