Visitation & Reva
Visitation & Reva er indgangen for alle borgere, som skal i beskæftigelse i VASAC Slagelse. Afdelingen består af job- og revalideringskonsulenter, der guider den enkelte rundt i VASAC Slagelses mange tilbud. Vi sikrer, at man får et beskæftigelsestilbud, der matcher ens kompetencer og ønsker i videst muligt omfang.
Serviceloven § 103 er beskyttet beskæftigelse til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning.
Serviceloven § 104 er aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene.
Arbejdsprøvning - beskæftigelsesindsatsloven
Vi tilbyder arbejdsprøvninger for personer, der skal have afklaret deres arbejdsevne i forhold til deres fremtidige forsørgelsesgrundlag. Vi tilbyder arbejdsprøvning indenfor alle erhverv. Arbejdsprøvningerne er individuelle og tager udgangspunkt i den enkelte borgers faglige og personlige kompetencer. Efter konkret vurdering og i samarbejde med sagsbehandler, inddrages relevante fagpersoner i forbindelse med gennemførelsen af arbejdsprøvningen. Arbejdspraktikkerne etableres i offentlige eller private virksomheder.
Rådighedsvurderinger er for personer, som er visiteret til fleksjob, men som ikke har været i erhverv i en periode. Vi formidler kontakt til private og offentlige arbejdspladser, hvor der tilbydes praktikplads i en fire ugers periode.
Udfyld og udskriv indstillingsskema til arbejdsprøvning her

Sidst opdateret 7. juni 2011