Spring til indhold Spring til emnemenu Spring til områdemenu Spring til undermenu Spring til toolbox Spring til søgning

Det hjælper at snakke med nogen

"Det hjælper at snakke med nogen" er et tilbud til pensionister over 60 år og efterlønsmodtagere, som står i en svær situation og har behov for at snakke med nogen.

Det kan fx være hvis du

  • har mistet din partner

  • er blevet skilt

  • har en kronisk syg ægtefælle

  • kommer hjem fra sygehuset og synes, du har svært ved at magte hverdagen

  • har fået diagnosticeret en kronisk sygdom

  • er gået på efterløn og savner fællesskabet på arbejdspladsen

  • af helbredsmæssige årsager bliver nødt til at flytte

Så er dette tilbud måske til dig.

Tilbud

Vi tilbyder en til to samtaler, hvor vi snakker om de ting, du synes, der er behov for at få drøftet. Vi vil også komme ind på, hvilke tilbud, du eventuelt kunne få glæde af.

Besøget tilbydes i dit eget hjem og vil vare ca. 1 time.

Besøgene varetages af kommunens forebyggende medarbejdere.

Du kan kontakte os døgnet rundt

Du kan henvende dig på tlf. 24 48 13 31, hvor en telefonsvarer opfordrer dig til at opgive navn og telefonnummer. Du vil herefter blive kontaktet inden for 2 hverdage. 

Flere oplysninger

Hvis du ønsker flere oplysninger om projektet, kan du kontakte Anne Grete Pagh i Center for Folkesundhed

Sidst opdateret 8. februar 2011
Printet fra www.slagelse.dk 11. februar 2012.
Ophavsretten tilhører Slagelse Kommune. Informationerne må alene bruges til egen og ikke kommerciel brug. Siden kan findes på adressen www.slagelse.dk/Voksne+og+Aeldre/Aeldre/Anden+hjaelp/Det+hjaelper+at+snakke+med+nogen.htm