Spring til indhold Spring til emnemenu Spring til områdemenu Spring til undermenu Spring til toolbox Spring til søgning

Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU)

Den 1. juni 2007 vedtog Folketinget en lov om en ny ungdomsuddannelse, som er målrettet unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov.

Unge, der ikke er i stand til at gennemføre anden ungdomsuddannelse, fik hermed ret til 3 års uddannelse tilrettelagt efter deres individuelle behov og interesser.

Formålet med uddannelsen er at give den unge personlige, sociale og faglige kompetencer til et selvstændigt og aktivt liv - på arbejdsmarkedet, i fritiden og i familien.

Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) udarbejder en uddannelsesplan efter samråd med den unge og forældremyndighedens indehaver. Uddannelsesplanen vedlægges indstillingen til kommunen, som træffer afgørelse herom.
 
Uddannelsen er 3-årig, på fuld tid og gratis for den unge.

Uddannelsen tilrettelægges ud fra den enkelte unges kvalifikationer, modenhed og interesser.

Uddannelsen består af:
  • En almendannende del, der er rettet mod den unges personlige og sociale udvikling.
  • En specifik, målrettet del, der skal støtte udviklingen af den enkelte unges interesser, evner og særlige færdigheder.
  • Praktik, hvor den unges muligheder uden for det undervisningsmæssige miljø bliver udviklet og afprøvet. 
  • Vejledning.
Den unge kan under uddannelsen modtage (for)revalideringsydelse eller førtidspension, hvis den unge i øvrigt er berettiget til det. Du kan læse mere samt finde kontaktinfo til UU her.


Flere oplysninger

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Handicap, Socialpsykiatri og Misbrug.

Sidst opdateret 22. juli 2011
Printet fra www.slagelse.dk 25. maj 2012.
Ophavsretten tilhører Slagelse Kommune. Informationerne må alene bruges til egen og ikke kommerciel brug. Siden kan findes på adressen www.slagelse.dk/Voksne+og+Aeldre/Handicap+og+Socialpsykiatri/Tilbud+til+handicappede/Saerligt+Tilrettelagt+Ungdomsuddannelse+%28STU%29.htm