Hvis du er tilkendt førtidspension før 2003, er du kun omfattet hvis du samtidig er bevilget Borgerstyret Personlig Assistance jf. Servicelovens § 96.
Hvordan behandles min ansøgning?
Kommunen vil derefter indkalde til et møde eller hjemmebesøg, for at afdække hvordan funktionsnedsættelsen påvirker din hverdag.
Kommunens vurdering baseres på en særlig sagsbehandlingsmetode: "Funktionsevnemetoden."
Metoden anvendes dog ikke, hvis funktionsnedsættelsen er åbenlyst nedsat eller ubetydelig.
Du skal forklare - evt. dokumentere - at du har et varigt fysisk eller psykisk handicap eller en varig sygdom.
Du skal forklare - evt. dokumentere - at du har merudgifter som følge af dit handicap eller din sygdom.
Tilskuddets størrelse
Din merudgiftsydelse udmåles ud fra størrelsen af de sandsynliggjorte, nødvendige merudgifter, du har som følge af din funktionsnedsættelse.
Det er et krav for at få udbetalt tilskud, at merudgifterne overstiger 6000 kr. pr. år.
Din bevilling skal følges op årligt og dette sker i samarbejde med din handicaprådgiver, hvor det bliver fastlagt, om der fortsat er grundlag for ydelsen.
Læs mere om dækning af merudgifter