Fakta Team 99
 |
|
Tilbud om forebyggende, opsøgende og afklarende socialpædagogisk/socialpsykiatrisk støtte til særligt udsatte borgere med sindslidelser i Slagelse Kommune. |
- Alle kan kontakte Team 99, hvis man er bekymret for en medborger, der har psykiske problemer eller befinder sig i en vanskelig situation
- De 2 medarbejdere i Team 99 har base i støttebasen Rosenhuset i Slagelse
- Er etableret efter Servicelovens § 99
Om Team 99
Team 99 er et tilbud om støtte og kontakt fra opsøgende medarbejdere. Tilbuddet henvender sig primært til udsatte borgere i alderen ca. 35-65 år med svære sociale eller psykiske problemer. Aldersgrænsen er vejledende.
Team 99 kan hjælpe dig videre, hvis du befinder dig en vanskelig situation i forbindelse med psykisk sygdom, hvor du har behov støtte til at få en mere stabil og meningsfuld hverdag. Teamet samarbejder tæt med kommunens øvrige socialpsykiatriske tilbud. De opsøgende medarbejdere vil i dialog med dig søge at afværge den kritiske situation. I vil i samarbejde prøve at stabilisere situationen og finde den hjælp, der kan bringe dig videre.
Vi hjælper f.eks. borgere, der:
- udpræget isolerer sig
- har det psykisk meget dårligt
- er selvmordstruede
- lever meget uhygiejnisk / sundhedsskadeligt i deres bolig
- lever på gaden
Team 99 fungerer også som vejledere/guider for de henvendelser, der kommer, og forsøger enten at henvise til den rette hjælp eller påtager sig opgaven med at sikre, at opgaven lander det rette sted. På denne måde arbejder Team 99 meget helhedsorienteret og fungerer som brobygger ved at inddrage andre relevante aktører i den enkelte sag. Team 99 kan også henvise til andre støttetilbud, hvis vi sammen vurderer, at det er behovet.
Åbningstider og beliggenhed
Medarbejderne i Team 99 kan kontaktes døgnet rundt på telefonen.
Hvis de ikke har mulighed for at besvarer dit opkald, så indtal besked med tydeligt navn og nummer, så ringer de tilbage hurtigst muligt. Team 99 har base i støttebasen Rosenhuset i Slagelse, men bevæger sig meget rundt i hele Slagelse Kommunes geografi.
Kontakt
Teammedarbejder Britt Nedergaard – tlf.: 20 26 73 04 eller brned@slagelse.dk
Teammedarbejder Søren Krainer – tlf.: 20 26 73 05 eller sokra@slagelse.dk
Team 99 kan kontaktes telefonisk døgnet rundt, der kan dog ikke forventes direkte kontakt i natte-timerne.
Sidst opdateret 28. oktober 2011