Spring til indhold Spring til emnemenu Spring til områdemenu Spring til undermenu Spring til toolbox Spring til søgning

Førtidspension

Du kan få førtidspension, hvis du

  • er mellem 18 og 65 år og
  • ikke længere kan arbejde på grund af sygdom, invaliditet eller sociale forhold. 
Følgende betingelser skal være opfyldte
  • indfødsret
  • fast bopæl
  • mindst 3 års bopæl i Danmark
  • arbejdsevnen skal være varigt nedsat
  • ingen mulighed for at forsørge dig selv ved arbejde, uanset støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder fleksjob   

Hvad ydes

Førtidspension til enlige, svarer til dagpengesatsen.

Førtidspension til gifte og samlevende svarer til 85 % af dagpengesatsen. 

Beløbet kan nedsættes af indkomst udover pensionen og udbetales som et skattepligtigt beløb.  

Du har mulighed for selv at beregne din pension via Pensionsguiden

Læs mere om satser og regulering på borger.dk.

Ansøgning

Ansøgning om førtidspension sker gennem Jobcentret.

Før der kan søges om førtidspension, skal det vurderes, om du gennem revalidering eller fleksjob, kan hjælpes tilbage til eller ind på arbejdsmarkedet.

Først når dette er forsøgt, og mulighederne er udtømte, kan der rejses ansøgning om førtidspension af Pensionsområdet.

Ekspedition

En ansøgning om førtidspension skal være afgjort inden 3 måneder efter, at sagen er rejst af Pensionsafdelingen.

Udbetaling

Tilkendelse af førtidspension vil gælde fra den 1. i måneden efter afgørelsen.

Pensionen vil som hovedregel blive udbetalt månedsvis bagud.

Din førtidspension bliver indsat på din NemKonto.  

Klage

Er du ikke tilfreds med den afgørelse, der er truffet, kan du klage til Beskæftigelsesankenævnet.

Klagen skal indgives senest 4 uger efter, du har modtaget afgørelsen.

Klagen skal indgives til Pensionsområdet, Gørtlergade 4, 4200 Slagelse, der har pligt til at genvurdere afgørelsen.
 
Fastholdes afgørelsen sendes klagen videre til Beskæftigelsesankenævnet.
 

Flere oplysninger

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte Pensionsområdet i Rådgivning og Udbetaling.

Du kan også læse mere om førtidspension på borger.dk.

Sidst opdateret 20. april 2011
Printet fra www.slagelse.dk 10. februar 2012.
Ophavsretten tilhører Slagelse Kommune. Informationerne må alene bruges til egen og ikke kommerciel brug. Siden kan findes på adressen www.slagelse.dk/Voksne+og+Aeldre/Pension/Foertidspension/Foertidspension.htm