Spring til indhold Spring til emnemenu Spring til områdemenu Spring til undermenu Spring til toolbox Spring til søgning

Helbredstillæg

 

 Du kan søge om helbredstillæg hvis du modtager 
  • Folkepension
  • Førtidspension efter reglerne før 1. januar 2003

Almindeligt helbredstillæg

Almindeligt helbredstillæg ydes til helbredsbetingede udgifter, som den offentlige sygesikring giver tilskud til.

Det kan være udgifter til

  • medicin
  • tandbehandling
  • fysioterapi
  • kiropraktor
  • fodterapi
  • psykologhjælp

Udvidet helbredstillæg

Udvidet helbredstillæg kan gives til

  • Aftagelige tandproteser
  • Briller
  • Fodbehandling

Betingelser

Følgende betingelser skal være opfyldt for at modtage helbredstillæg:

  • Din og din eventuelle ægtefælle eller samlevers samlede likvide formue skal være under en nærmere fastsat grænse. 
  • Din personlige tillægsprocent skal være større end 0 %
  • Udgiften skal være tilskudsberettiget efter lov om offentlig sygesikring
  • Du skal bo i Danmark  

Læs mere om beløbsgrænserne på borger.dk. 

Helbredstillæg skal altid søges inden du bestiller eller køber ydelsen eller behandlingen.  

Hvad ydes

Helbredstillægget (tilskudskortet) dækker op til 85 % af din egen udgift til ydelser, der er tilskudsberettigede efter lov om offentlig sygesikring.

Vi vurderer om udgiften er nødvendig, og hvilket tilskud du kan få.

Eventuelt tilskud fra sygeforsikringen Danmark skal være fratrukket, før helbredstillægget beregnes.

Helbredstillægget er skattefrit.

Pensionister, der er i sygesikringens gruppe 2, kan ikke få helbredstillæg til læge- eller speciallægebehandling. 

Tilskud til briller vil fra 1. juli 2011 blive beregnet ud fra priserne hos Louis Nielsen, da Slagelse Kommune har indgået prisaftale på området. 

Ansøgning

Du skal søge om helbredstillæg (tilskudskort).

Ansøgningsskemaet udleveres i Rådgivning og Udbetaling eller i et af kommunens Borgerservicecentre og kan afleveres samme steder. 

Du kan også finde ansøgningsskemaet på selvbetjening.dk.
 
Ønsker du at aflevere ansøgningsskemaet personligt til din sagsbehandler i Pensionsområdet, skal du bestille tid i forvejen.   

Pligter

Du skal medvirke til at de nødvendige oplysninger til brug ved behandling af ansøgningen modtages i Pensionsområdet.

Du har endvidere pligt til, at give meddelelse om forandringer i dine forhold, der kan ændre helbredstillæggets størrelse.

Dette kan for eksempel være ændringer i dine indtægts- og formueforhold eller hvis andre personer over 18 år flytter ind på din adresse. 

Ekspedition

Ansøgningen om helbredstillæg (tilskudskort) behandles inden 2 uger.  

Klage

Er du ikke tilfreds med den afgørelse, der er truffet, kan du klage til Det sociale nævn.

Klagen skal indgives senest 4 uger efter,  du har modtaget den.

Klagen skal indgives til Pensionsområdet, der har pligt til at genvurdere afgørelsen.
 
Fastholdes afgørelsen sendes klagen videre til Det sociale nævn.

Flere oplysninger

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte Pensionsområdet.

Du kan også læse mere om helbredstillæg på borger.dk.

Sidst opdateret 7. maj 2012
Printet fra www.slagelse.dk 25. maj 2012.
Ophavsretten tilhører Slagelse Kommune. Informationerne må alene bruges til egen og ikke kommerciel brug. Siden kan findes på adressen www.slagelse.dk/Voksne+og+Aeldre/Pension/Tillaeg+og+tilskud/helbredstillaeg.htm