Dagpenge ved sygdom
 |
|
Ved sygdom kan der udbetales dagpenge eller refusion for dagpenge, når du opfylder et af disse krav om beskæftigelse: |
- Har haft 13 ugers sammenhængende beskæftigelse i mindst 120 timer forud for første sygedag
- Er dagpengeberettiget medlem af en A-kasse
- Inden for den seneste måned har afsluttet erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed
- Er elev i lønnet praktik i en uddannelse, der er reguleret ved lov
- Er ansat i fleksjob
Er du syg som følge af en anmeldt arbejdsskade, behøver disse krav ikke at være opfyldt.
Du har ret til dagpenge fra arbejdsgiver, i de første 30 dage, når du:
- de sidste 8 uger før fraværet har været ansat hos arbejdsgiveren og i denne periode har været beskæftiget i mindst 74 timer.
Dagpenge udbetales på denne måde
- Arbejdsgiver skal som hovedregel udbetale dagpenge i de første 30 dage, forudsat beskæftigelseskravet i forhold til arbejdsgiver er opfyldt.
- Herefter vil Slagelse Kommune udbetale dagpenge, hvis beskæftigelseskravet i forhold til kommunen er opfyldt.
- Hvis arbejdsgiver fortsætter udbetalingen udover 30 dage, kan arbejdsgiver få dagpengerefusion, hvis beskæftigelseskravet i forhold til kommunen er opfyldt.
- Forsikrede arbejdsgivere kan få dagpengerefusion fra lønmodtagers anden sygedag, hvis beskæftigelseskravet i forhold til kommunen er opfyldt.
Dagpenge beregnes efter lønmodtagers arbejdstid og indtægt før sygefraværet, men kan dog højst udgøre dagpengenes højeste sats.
Ansøgning
Ansøgning skal ske elektronisk via Virk.dk.
Lønmodtager - udbetaling
Ansøgning skal ske til kommunen senest 1 uge efter udbetaling fra arbejdsgiver eller A-kasse er ophørt.
Din ansøgning behandles inden for 2 uger og udbetalingen følger din normale lønudbetaling fra arbejdsforholdet/A-kassen.
Arbejdsgiver - udbetaling
Ved sygefravær under 21 dage, kan arbejdsgiver anmelde fraværet og søge om refusion i op til 3 måneder fra første sygedag.
Ved sygefravær på 21 dage og derover, skal arbejdsgiver anmelde fraværet senest 4 uger efter første sygedag. Er fraværet rettidigt anmeldt, kan der ydes refusion for tidsrum, der ligger 3 måneder forud for fremsendelsen af kravet.
Dagpengerefusion udbetales inden 3 uger efter modtagelsen af kravet.
Klage
Du har mulighed for at klage over kommunens afgørelse inden for 4 uger fra den dag, du modtager afgørelsen.
Slagelse Kommune revurderer i første omgang afgørelsen.
Hvis afgørelsen fastholdes, sendes klagen videre til Beskæftigelsesankenævnet i Nykøbing Falster.
Pligter og rettigheder
Den sygemeldte vil modtage et oplysningsskema, som skal udfyldes og returneres til kommunen inden 8 dage. Hvis skemaet ikke indsendes, kan der ikke udbetales sygedagpenge eller refusion til arbejdsgiver, fra det tidspunkt, hvor skemaet skulle være modtaget i kommunen.
Den sygemeldte har pligt til at medvirke til sagens afklaring, herunder fremskaffe lægelige oplysninger og deltage i opfølgningssamtaler.
Flere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Rådgivning og Udbetaling.
Du kan læse mere om dagpenge på borger.dk
Sidst opdateret 2. januar 2012