Integrationslov
 |
|
Udlændinge, der er fyldt 18 år skal have tilbudt et integrationsprogram som omfatter kursus i |
- kultur
- samfundsforhold
- danskundervisning.
Omfanget og indholdet af integrationsprogrammet skrives ind i en individuel kontrakt.
Integrationsprogrammet skal startes senest 1 måned efter tilflytning til kommunen.
Integrationsprogrammet varer 3 år.
Ydelse
Udlændinge med integrationsprogram kan søge
kontanthjælp og tilbydes også aktivering.
Ansøgning
Personer omfattet af integrationsloven skal henvende sig
- til Jobcenterets Integrationsgruppe, der tilbyder et integrationsprogram
- til Rådgivning og Udbetaling, der vurderer borgerens berettigelse til kontanthjælp
Udbetaling
Ekspeditionstiden er 1 arbejdsdag efter, at de relevante oplysninger er modtaget i Jobcenteret.
Kontanthjælpen udbetales månedsvis bagud.
Det er altså et krav, at du skal stå til rådighed en hel måned før der kan udbetales kontanthjælp.
Mindst hver 3. måned vil der ske opfølgning på din udbetaling, for at sikre at du stadig opfylder betingelserne for at få udbetalt hjælp.
Klage
Du har mulighed for at klage over kommunens afgørelse senest 4 uger fra den dag, du har modtaget afgørelsen.
Slagelse Kommune revurderer i første omgang afgørelsen.
Hvis Slagelse Kommune fastholder kommunen afgørelsen, sendes klagen videre til Det sociale Nævn.
Pligter
Du har pligt til at afgive de oplysninger som dokumenterer, om du har ret til hjælpen.
Du har også pligt til straks at oplyse om ændringer i indtægts- og formueforhold, der kan have indflydelse på udbetalingen af din hjælp.
Kommunen og udlændingen udarbejder sammen en integrationskontrakt.
Denne kontrakt gælder i 3 år og der følges op på indholdet hver 3. måned.
Du skal også underskrive en ”Erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund”.
Flere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Integrationsgruppen på Jobcenteret eller kontanthjælpsområdet i Rådgivning og Udbetaling.
Du kan læse mere under kontanthjælp.
Sidst opdateret 16. maj 2012