 |
|
Du har ret til kontanthjælp, hvis du opfylder disse betingelser - Har været ude for en "social begivenhed".
- Ikke har formue over 10.000 kr. (20.000 for ægtepar)
- Ikke kan få hjælp efter anden lovgivning, fx Statens Uddannelsesstøtte, sygedagpenge, arbejdsløshedsunderstøttelse og lignende.
- Opholder dig lovligt her i landet.
|
En "social begivenhed" kan for eksempel være
- Arbejdsløshed
- Sygdom
- Graviditet, fødsel eller barsel
- Tab af forsørger
- Andre situationer, hvor du ikke er i stand til at klare dine almindelige økonomiske forpligtigelser.
For at få kontanthjælp skal du også
- Have udnyttet dine muligheder for arbejde.
- Være tilmeldt Jobnet.dk
- Tage imod tilbudt aktivering fra 1. ledighedsdag.
Hvis du er syg skal dette dokumenteres, og du skal tage imod eventuelle tilbud om behandling.
For at have ret til kontanthjælp, skal du have opholdt dig i Danmark i sammenlagt mindst 7 år inden for de seneste 8 år.
Kontanthjælp beregnes på denne måde
Der udbetales forskellige beløb alt efter om du er
- under eller over 25 år og har forsørgerpligt for børn
- ej forsørger over 25 år
- under 25 hjemmeboende eller udeboende
- kvinde under 25 år og over 12. svangerskabsuge
- over 60 år og ikke berettiget til pension
Engangshjælp beregnes på denne måde
Der udbetales forskellige beløb alt efter om du er
- over 25 år
- under 25 år og udeboende
- under 25 år og hjemmeboende
Slagelse Kommune kan udbetale op til 1 måneds engangshjælp til personer, der af forskellige årsager ikke har et forsørgelsesgrundlag frem til 1. udbetaling af kontanthjælp.
Nedsættelse af ydelse
Kontanthjælpen for unge under 25 år (på ungeydelse) sættes ned til SU niveau 6 måneder efter at tilbuddet om aktivering er begyndt.
Ansøgning
Hvis du ønsker at søge kontanthjælp, skal du henvende dig på Jobcenter, Kalundborgvej 59, 4200 Slagelse og melde dig ledig.
Herefter skal du henvende dig i Rådgivning og Udbetaling, Gørtlergade 4, 4200 Slagelse, hvor du vil få et ansøgningsskema som du skal udfylde. Du skal vedlægge den nødvendige dokumentation, som beskrevet i ansøgningsskemaet.
Du kan også selv printe ansøgningsskemaet via selvbetjening.dk
Du vil herefter få en personlig samtale med en sagsbehandler der vurderer, om du har ret til kontanthjælp. Hvis du har dette, henvises du dagen efter til et tilbud om aktivering af Jobcentret.
Udbetaling
Din ansøgning om kontanthjælp behandles inden 1 dag, hvis den nødvendige dokumentation er til stede.
Hvis du møder op i dit aktivitetstilbud (eller andet tilbud) som Jobcenteret henviser dig til, vil du få udbetalt din kontanthjælp månedsvis bagud via dit pengeinstitut.
Udbetalingen vil ske den sidste hverdag i måneden.
Klage
Du har mulighed for at klage over kommunens afgørelse senest 4 uger fra den dag, du modtager afgørelsen.
Slagelse Kommune revurderer i første omgang afgørelsen.
Hvis Slagelse kommune fastholder afgørelsen, sendes klagen videre til Statsforvaltningen Sjælland, Nykøbing Falster.
Pligter og rettigheder
For at modtage kontanthjælp, skal du stille sig fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet på 1. ledighedsdag.
Det er således et krav, at du står til rådighed og deltager i tilbud om aktivering en hel måned før, der kan udbetales kontanthjælp.
Hvis du ikke henvender dig til kommunen på 1. ledighedsdag og derfor ikke har deltaget i et tilbud om aktivering, vil du ikke have ret til kontanthjælp. Din mulighed for engangshjælp vil da blive vurderet.
Mindst hver 3. måned vil der ske opfølgning på din udbetaling, for at sikre, at du stadig opfylder betingelserne for at få udbetalt hjælp.
Du har pligt til at afgive de oplysninger der dokumenterer, om du er berettiget til hjælpen. Du har også pligt til straks at oplyse om ændringer i din indtægt eller formue, der kan have indflydelse på udbetalingen af din hjælp.
Du har også pligt til at meddele, hvis du rejser ud af landet, f.eks. på ferie eller lignende, idet der kun kan udbetales kontanthjælp så længe du opholder dig i Danmark.
Kommunen kan dog i særlige tilfælde tillade, at retten til hjælp bevares under kortvarige ophold i udlandet. Tilladelsen skal gives af kommunen forud for udrejsen.
Flere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Rådgivning og Udbetaling.
Du kan læse mere om kontanthjælp på borger.dk.