Studieliv i Slagelse

Her kan du læse om nogle af de tiltag, der gør det spændende at studere i Slagelse

Slagelse Kommune er en uddannelsesby med mere end 7.000 studerende fordelt på uddannelsessteder som gymnasium, handelsskole, erhvervsskoler, university college, erhvervsakademi og universitet.

Kommunen ønsker at styrke studielivet for de mange studerende, og vi har i den forbindelse lavet en række tiltag, som skal gøre det attraktivt at være studerende i Slagelse Kommune.

Bylivspuljen

Her kan du søge tilskud til studieliv – events og aktiviteter i campusområdet ved Slagelse Station og den øvrige by. Læs mere og søg tilskud på bylivspuljens side:

Campus Slagelse

Slagelse Kommunes campusprojekt er sat i værk for at skabe attraktive byrum med studiefaciliteter, som skal bygge bro mellem byens studerende, borgere, forskere, iværksættere og det etablerede erhvervsliv. Det gamle posthus ved Slagelse Station vil binde campusområdet sammen med bymidten. Læs mere på Campus Slagelses side: 

Studiejobdating

Ønsker du et relevant studiejob i forbindelse med din studietid i Slagelse, kan Slagelse Kommunes studiejobdating måske være kickstarten på din karriere. Her kan du kan læse mere om studiejobdating og holde øje med opdateringer om kommende begivenheder:

Slagelse Kommunes Studiepris

Studieprisen er et kontantbeløb på 10.000 kr. som gives til en studerende fra SDU, UCSJ eller EASJ, der har indgået aktivt i et gensidigt værdiskabende samarbejde med en lokal privat eller offentlig virksomhed enten gennem studiejob, projekt/opgave eller speciale. På studieprisens side kan du læse mere og se, hvornår du igen kan søge prisen:

Forskningens Døgn

Som en del af den årligt tilbagevendende og landsdækkende videnskabsfestival Forskningens Døgn er Slagelse Kommune selvfølgelig også klar hvert år med begivenheder, oplæg og happenings i Kommunens byer. Under vores nyheder kan du se eksempler på begivenheder ved Forskningens Døgn i Slagelse:

Du kan følge med, når nye arrangementer for Forskningens Døgn slås op på Forskningens Døgns hjemmeside:

Siden er sidst opdateret 3. januar 2017