Uddannelse

Slagelse by er uddannelsesmetropol med over 7000 studerende. Vi dækker alt fra gymnasium og handelsskole til erhvervsuddannelser, erhvervsakademi og universitet

Om uddannelse
  • Find Uddannelse

    Er du ung og skal have hjælp til at finde ud af, hvordan du kommer i gang med en ungdomsuddannelse? Eller er du forældre og er i tvivl på dit barns vegne?

    Ungdommens Uddannelsesvejledning, UU Vestsjælland, yder professionel uddannelsesvejledning til elever i grundskolen, i 10. klasse og til unge under 25 år, der har brug for vejledning i forhold til at komme i gang med en ungdomsuddannelse eller måske er i fare for at droppe ud af en ungdomsuddannelse.

  • Ungdomsuddannelser

    På Slagelse Gymnasium kan du få den almene studentereksamen (3-årig) eller læse HF (2-årig).

    På Selandia CEU kan du læse Teknisk Gymnasium (HTX) med fokus på matematik, teknik og naturvidenskab samt Handelsgymnasium (HHX) med fokus på økonomi, markedsføring, fremmedsprog og it.

    EUX - erhvervsuddannelse + gymnasial eksamen
    Med EUX behøver du ikke vælge mellem en erhvervsuddannelse og en studentereksamen. EUX er en erhvervsuddannelse med en række fag på gymnasialt niveau, der giver de samme studiekompetencer som en gymnasial eksamen. Det betyder, at det tager lidt længere tid at få svendebrevet, men til gengæld har du adgang til videregående uddannelser, når du er færdig. EUX er en vekseluddannelsen ligesom andre faglige uddannelser. Det vil sige, at du på hovedforløbet veksler mellem praktik i en virksomhed og undervisning på skolen.

  • Erhvervsuddannelser

    På Selandia CEU kan du tage en faglig erhvervsmæssig uddannelse, hvor du er i lære / praktik i en virksomhed under hele din uddannelse og indimellem er på skoleophold.

  • Videregående uddannelser

    I Slagelse Kommune kan du tage en videregående uddannelse. Du kan vælge mellem mange forskellige typer af uddannelsesretninger. Uddannelserne varierer mellem 2-4 år for en kort eller mellemlang uddannelse til universitetsuddannelser på 5-6 år.