Skøjtesteder

I vintertiden kontrollerer vi tykkelsen af isen på 5 udvalgte søer.

Som udgangspunkt er færdsel på isen forbudt på alle kommunens søer.

Har vi målt på en af de 5 udvalgte søer, at isen kan bære, finder du skilte med teksten ’Færdsel på isen er tilladt’. Skilte sættes op, hvis isen er mere end 13 cm tyk.

Du færdes på isen på eget ansvar. Lad derfor være med at gå ud på isen, hvis du er det mindste i tvivl, om den kan bære.

Her måler vi isen

Der er anført ud for hver sø, om den er åben eller lukket for færdsel på isen.

Slagelse

Korsør

Skælskør

Sådan færdes du på isen

6 minutters film om at færdes på isen, lavet af Rådet for Større Badesikkerhed, Falck og Politiet.

Mere om skøjtesteder
  • Måling af istykkelse
    • Vi måler isen fem forskellige steder. Alle målinger på den enkelte sø skal vise mindst 13 cm i tykkelse, for at søen kan frigives til skøjteløb.
    • Er der fiskehuller eller vågedannelse på isen, åbner søen ikke for skøjteløb
    • Vi måler først, når isen forventes at nærme sig en tykkelse på 13 cm
    • Når istykkelsen er væsentligt under eller over de 13 cm, måler vi ikke
    • Vi måler dagligt på hverdage, så længe istykkelsen er omkring 13 cm
  • Lys ved søerne

    Vi opsætter ikke særskilt lys til skøjtesøerne. Flere steder kan gadelyset forlænge muligheden for skøjteløb ud på aftenen.

  • Snerydning på skøjtesøer
    • Vi rydder kun sne på Smedegadesøen og Lovsøen. Snerydningen sker kun ved behov og maksimalt en gang dagligt
    • Af hensyn til snerydning og saltning på vejene rydder vi kun sne på søerne, når der er er tid til det
    • Søen ved Guldagergård har mindre rekreativ betydning og ryddes derfor ikke
  • Skilte
    • For at undgå tvivl om søerne er åbne for skøjteløb eller ej, sætter vi kun skilte op ved de fem ovennævnte søer, når isen kan bære
    • Så længe isen endnu ikke er sikker, er der ingen skilte
  • Weekender
    • Forud for weekender, hvor søer er åbne for skøjteløb, vurderer vi om fredagen, risikoen for at istykkelsen kommer under 13 cm
    • Søen lukkes om fredagen, hvis der er tvivl, om isen kan bære over weekenden
    • Snerydning på søer foretages i weekenden efter de generelle principper, forudsat at der er mandskab til opgaven
Siden er sidst opdateret 31. oktober 2016