Parkering

Der er flere gratis områder til parkering i byerne i kommunen. Derudover er der nogle særlige p-regler.

Der kan være rift om pladserne i myldretiden, og derfor er flere af parkeringsområderne tildelt tidsbegrænsning. Følg altid anvisningen på p-skiltet, så du undgår at modtage en bøde.

Regler for parkering

Slagelse Kommune har i samarbejde med Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi lavet en bekendtgørelse om standsning og parkering.

Derfor er det bl.a. for lette køretøjer tilladt at parkere på fortovet med højst 2 hjul i køretøjets længderetning, men kun hvis det ikke er til fare eller ulempe for færdslen på fortovet.

Handicapparkeringsplads

Du kan søge om at få oprettet en handicapparkeringsplads og dertil en nummerpladetavle.

Tunge køretøjer

For køretøjer som lastbiler, kølebiler og busser er der tre specielt indrettede parkeringsområder.