11-årig smed smertestillende efter genoptræning

Et genoptræningsforløb har betydet, at Signe er stoppet med smertestillende og ikke længere har brug for sine hjælpemidler.

Det er bestemt ikke sjovt at være 11 år og skulle sidde i kørestol, blive trukket rundt i trækvogn eller ligge på en madras i klasseværelset, fordi man har hoftedysplasi og smerter hver dag. Det har dog været hverdag for Signe Frei fra Korsør, indtil hun startede et genoptræningsforløb hos Sundhed og Træning i Slagelse Kommune. Nu er det slut med smertestillende og kørestolen og trækvognen er skiftet ud med cyklen - ikke mindst pga. Signes hårde og seje indsats med sin træning.

Daglige smerter pga. hoftedysplasi 

Syv operationer er det allerede blevet til i Signe Freis korte liv – og flere er sandsynligvis i vente. Den næste er umiddelbart skemalagt til september på Rigshospitalet. Signe er nemlig født med hoftedysplasi, som påvirker hendes gang, så hun ikke kan gå ret langt og har haft daglige smerter. I stedet har hun i perioder siddet i kørestol, brugt krykker, blevet kørt i trækvogn i skolen og blevet båret eller kørt rundt af sine forældre. Men siden Signe startede i genoptræning i april hos Sundhed og Træning i Korsør, så har Signes hverdag ændret sig markant! 

Vilje og motivation gav hurtige fremskridt

- Signes udvikling har været imponerende at følge. Hun er virkelig gået til træningen med stort gåpåmod og er utrolig flittig – både når jeg træner med hende, og når hun træner derhjemme med mor og far. Da Signe startede sin genoptræning hos mig, havde hun allerede smidt krykkerne og var kommet ud af kørestolen. Vi lavede derfor sammen et mål om, at Signe skulle kunne gå 500 meter, som der er mellem Signes hjem og stranden. Det mål har hun for længst nået, siger Anita Schiøler Larsen, fysioterapeut i Sundhed og Træning.

Ud over at Signe nu kan rigtig mange af de samme ting som hendes klassekammerater, og hun heller ikke længere behøver at ligge på en madras ind imellem i timerne, fordi smerterne blev for voldsomme af at sidde i samme stilling for længe, så er Signe heller ikke i tvivl om, hvad noget af det bedste har været ved træningen.

Ligesom alle andre 11-årige

- Det er, at jeg nu ligner alle andre. Man kan næsten ikke se på mig, at jeg går lidt anderledes. Jeg behøver ikke at tænke på, om de kigger efter mig, når jeg møder fremmede. Og så kan jeg være med til stort set alt det, som mine klassekammerater kan og også til spejder. Jeg falder ikke længere over mine egne ben, når jeg skal løbe, og mit mål er nu, at jeg skal kunne cykle mere – uden at vælte, siger Signe Frei med et stort smil.

Signes store fremskridt er bestemt ikke kommet af sig selv. To gange om ugen er Signe afsted og træner i Sundhed og Træning i 45 minutter, og ellers træner Signe derhjemme fire andre af ugens dage. Planen er, at Signe skal fortsætte sin træning hos Anita, så længe der er fremgang at spore.

Håber operationer kan undgås

- Træningen har betydet helt utrolig meget for Signe og hendes udvikling. Vi håber derfor også, at den vil betyde, at Signe kan undgå nogle af de fremtidige operationer,

som hun ellers har i vente. Så lige nu afventer vi meget spændt lægernes vurdering, når de skal se hende efter de store fremskridt, hun har gjort. Og så håber vi selvfølgelig på, at Signe kan fortsætte sit træningsforløb med Anita og den gode udvikling hun er i gang med, siger Signes mor Hanne Frei.

Flere oplysninger

 

Pressemeddelelse 12. juli 2017