Afløbsregistrering

Slagelse Kommune begyndte i 2010 en registrering af afløbsforhold på ejendomme i det åbne land

Folketinget vedtog i 1998 Vandmiljøplan II. For at leve op til de kommende vandplaner begyndte Slagelse Kommune i 2010 en registrering af afløbsforhold på ejendomme i det åbne land.

Spildevandet fra enkelte ejendomme er ofte medvirkende årsag til, at de målsætninger, der er for vandløb, søer og fjorde, ikke kan opfyldes. Spildevandet er ofte ikke renset optimalt, inden det ledes videre.

Derfor vil nogen ejendomme modtage påbud om forbedret spildevandsrensning.

Kortlægning af afløbsforhold

Kommunen har i spildevandsplanen lavet en prioritering og tidsplan for de områder, der ikke lever op til deres målsætning. Den består i første omgang af en kortlægning af afløbsforholdene.

Derefter udsender vi et påbud om forbedret rensning til de ejendomme, der ikke lever op til kravene.

Spildevandsplan

Pjecer

Siden er sidst opdateret 28. juni 2017