Private spildevandsanlæg

Rensning af husspildevand i et privat spildevandsanlæg kræver en tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven.

Du skal derfor søge om tilladelse, hvis du har en ejendom uden mulighed for tilslutning til kloak, og du ønsker at aflede spildevand gennem et privat spildevandsanlæg.

Sådan søger du om tilladelse

Du søger om at lave et spildevandsanlæg via selvbetjening.

Mere om private anlæg
  • Du skal have en bundfældningstank

    En godkendt bundfældningstank skal være en del af dit private spildevandsanlæg.

    En bundtank renser kun dit spildevand mekanisk, dvs. den tilbageholder de faste dele og større partikler fra dit toilet, bad og køkken, inden vandet fortsætter til spildevandsanlægget.

    Du kan læse nærmere om, hvordan en bundfældningstank bruges og vedligeholdes samt udgifter i pdf-dokumentet nedenfor.

  • Hvilke typer spildevandsanlæg kan laves?
    Der er flere typer spildevandsanlæg. Uanset typen du vælger, skal det overholde rensekravene for ejendomme i det åbne land.
    Læs om renseløsninger og spildevandsanlæg
  • Koster privat spildevandsanlæg noget i afgift?

    Ja, ejendomme udenfor de kloakerede områder, der udleder spildevand, er pålagt en spildevandsafgift fra staten. Alle afgifterne er momsfri.

    Der opkræves følgende afgift pr. m³ vand for disse anlægstyper.

    Afgifter i forhold til anlægstyper
    Anlægstypekr./m³
    Beplantet filteranlæg 2,10 kr.
    Biologisk minirenseanlæg 1,95-2,10 kr.
    Biologisk sandfilter 2,40 kr.
    Nedsivningsanlæg (godkendt) 0,75 kr.
    Pilerenseanlæg uden nedsivning (lukket) 0,00 kr.
    Pilerenseanlæg med nedsivning 0,25 kr.
    Rodzoneanlæg 2,40 kr.
    Samletank for alt spildevand 0,00 kr.
    Samletank for toiletvand 2,10 kr.
    Andre 5,70 kr.
Siden er sidst opdateret 15. november 2018