Istapper

Som grundejer har du pligt til at fjerne istapper, der risikerer at falde ned på vejen eller fortovet.

Falder en istap ned fra dit hus og gør skade på en person eller giver materiel skade, risikerer du at skulle betale erstatning.

7 gode råd

  • Er der risiko for, at forbipasserende kan blive ramt af istapper, som er umulige at fjerne fra din ejendom, bør du afspærre
  • Sørg for at fjerne cykler, motorcykler, barnevogne, biler og andre genstande, der kan tage skade af faldne istapper
  • Den nemmeste måde at fjerne istapper er ved at stå på en stige og rage dem ned fx med en kost, eller rage dem ned fra et vindue på øverste etage osv.
  • Du kan lægge elektriske varmetråde i tagrender og nedløbsrør, hvilket forebygger mod istapper. Nogle typer varmetråde sparer strøm ved først at tænde, når temperaturen nærmer sig frysepunktet
  • Tagrender og nedløbsrør bør være renset og vedligeholdt, så smeltevand ledes hurtigt bort i stedet for at ligge i tagrenden og fryse til is
  • Sørg for at taget er isoleret ordentligt, da istapper især dannes på tage, der er dårligt isoleret. Det sker ved, at varme siver op igennem tagfladen og får sneen til at smelte og evt. blive til istapper
  • Vær opmærksom på at når tøvejr efterfølges af frostvejr, kommer der ofte istapper
Spørgsmål og svar
  • Der er nogen, der ikke har fjernet istapper, og de risikerer at falde ned. Hvor kan jeg klage?

    Det nemmeste er, at du selv går ind og snakker med ejeren eller beboerne på den ejendom, der har istapper hængende. På den måde ved grundejeren med det samme, at der er et problem.

    Ved akut fare for at nogen kommer til skade, skal der afspærres med det samme.

    • Hverdage kl. 8-14
      Kontakt kommunens Entreprenørservice på tlf. 58 57 54 30

    • Uden for åbningstiden
      Kontakt Falck på tlf. 70 10 20 30