Begynd et byggearbejde

Når du har fået en byggetilladelse, er det vigtigt, at du anmelder start af byggearbejdet til kommunen

Sådan anmelder du

Du anmelde start af byggearbejdet i din sag via selvbetjening.

Er din sag ikke oprettet i selvbetjeningen

Anmeld din start af byggearbejdet ved at sende os en e-mail:

Husk at oplyse byggesagsnummer, byggearbejdets adresse, og at du ønsker at anmelde start af byggearbejde.

Særlige vilkår

Din byggetilladelse er givet på nogle særlige vilkår. Hvis du fx skal sende statiske beregninger til kommunen, inden byggeriet starter:

  • Vedhæft eventuelle beregninger i Byggeansøgning (Byg og Miljø) eller i e-mailen

Byggetilladelsen bortfalder

Din byggetilladelse bortfalder, hvis vi ikke har fået oplyst, at byggeriet er begyndt senest et år efter, vi har givet tilladelsen. Ønsker du fortsat at bygge, skal du søge igen.

Spørgsmål og svar
  • Hvor lang tid går der, før jeg får svar på en byggesag, der IKKE kræver dispensation, partshøring eller naboorientering?

    Svartider for byggesager afhænger af, om byggesagen kræver eller ikke kræver

    • dispensation
    • partshøring
    • naboorientering

    Svartider regnes fra det tidspunkt, hvor byggesagen er fuldt oplyst. Dvs. at kommunen har fået alle oplysninger, der skal bruges for at behandle sagen.  

    Svartider

    For en fuldt oplyst byggesag:

    • Strakssager - 3 arbejdsdage
    • Erhvervsrelaterede byggesager - 9 uger
    • Enfamiliehuse og sommerhuse - 7 uger
    • Garager, carporte og udhuse - 4 uger
    • Campingtilladelser - 10 uger
    • Anmeldelser i landzone (PL §38) - 2 uger
  • Hvor lang tid går der, før jeg får svar på en byggesag, der KRÆVER dispensation, partshøring eller naboorientering?

    Svartider for byggesager afhænger af, om byggesagen kræver eller ikke kræver

    • dispensation
    • partshøring
    • naboorientering

    Svartider regnes altid fra det tidspunkt, hvor byggesagen er fuldt oplyst. Dvs. at kommunen har fået alle oplysninger, der skal bruges for at behandle sagen.  

    Svartider

    For fuldt oplyst byggesag der kræver dispensation, partshøring eller naboorientering:

    • Strakssager - er ikke muligt
    • Erhvervsrelaterede byggesager - 12 uger
    • Enfamiliehuse og sommerhuse - 10 uger
    • Garager, carporte og udhuse - 12 uger
    • Landzonetilladelser (erhverv) - 10 uger
    • Landzonetilladelser (ikke erhverv) - 20 uger
Siden er sidst opdateret 1. oktober 2018