Naturskole

Slagelse Naturskole tilbyder naturforløb for skoler og institutioner i Slagelse Kommune. Vi har fokus på læring og bevægelse i naturen, og samarbejder med den enkelte lærer eller pædagog om læringsmål og læreplaner.

Vores naturforløb kan bruges i undervisningen inden for alle fagområder, fx dansk, matematik, idræt, håndværk og design og kristendomskundskab.

Vi tilbyder også skoler hjælp til at etablere udeskole, afholder offentlige Blå Flag-arrangementer og udvikler og afholder Grønne Spirer-kurser.