Fleksjob

Fleksjob er et tilbud, kommunen giver til personer, der har en varig og væsentlig begrænsning i arbejdsevnen, og som derfor ikke kan få eller blive ved med at have et job på normale vilkår. Begrænsningen i arbejdsevnen kan være begrundet i både fysiske og psykiske forhold.

Personer, der er visiteret til fleksjob, har visse skånebehov, der skal tages hensyn til i tilrettelæggelsen af deres arbejde. Fleksjobberens skånebehov kan f.eks. være nedsat arbejdstid, nedsat arbejdstempo, ekstra pauser, eller fritagelse for visse typer af opgaver.

Fleksjob kan oprettes inden for alle arbejdsområder, funktioner og stillingstyper.

Fleksjob bevilges for en periode på 5 år. Når den 5-årige periode udløber, skal Jobcenteret tage stilling til, om personen fortsat opfylder betingelserne for at være visiteret til fleksjob. For personer, der er over 40 år, bevilger Jobcenteret et permanent fleksjob efter den første 5-årige periode, hvis man vel og mærke fortsat opfylder betingelserne for et fleksjob.

Fordi fleksjob er en varig forsørgelse, er der
strenge krav til kommunen før der kan bevilges fleksjob til en borger.

Som udgangspunkt skal arbejdsevnen være varigt og væsentligt nedsat indenfor
ethvert erhverv. Det vil sige, at kommunen skal kunne påvise, at en borger med
nedsat arbejdsevne vil have denne nedsættelse indenfor alle stillinger.

Lidelsen skal derudover være af en sådan karakter, at den afgørende kan
forklare nedsættelsen af funktionsevnen.

Der kan også tilkendes fleksjob på grund af andre forhold end rent helbredsmæssige forhold, men i langt de fleste sager om tilkendelse af fleksjob er de helbredsmæssige forhold af afgørende betydning for funktionsnedsættelsen.  

Det er også et krav, at alle andre muligheder for at borgeren kan blive
selvforsørgende skal være prøvet og udtømt. Andre muligheder er f. eks.
revalidering indenfor et passende erhverv, personlig assistance, mentorstøtte
eller hjælpemidler som kan hjælpe borgeren med at blive selvforsørgende.

Kort sagt skal alle andre lovgivningsmæssige muligheder være dokumenteret
afprøvet eller udtømt førend fleksjob kan bevilges.

Hvis man er visiteret til fleksjob, kan man modtage ledighedsydelse i følgende situationer:

• I perioden efter visitationen, indtil man ansættes i fleksjob
• Ved ledighed efter et fleksjob
• I perioder med sygdom eller barsel
• Ved afholdelse af ferie
• Ved midlertidig afbrydelse i arbejdet, som ikke kan tilregnes borgeren

For at modtage ledighedsydelse er det en betingelse, at man står til rådighed for fleksjob, og er aktivt jobsøgende.

Derudover har man pligt til at deltage i opfølgningssamtaler og rådighedsvurderinger, ligesom man har pligt til at deltage i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det er yderligere en betingelse, at man tager imod et rimeligt tilbud om fleksjob.

Hvis man ikke medvirker til ovenstående, kan man miste retten til at modtage ledighedsydelse.

Man aftaler løn og ansættelsesvilkår med arbejdsgiveren og sin faglige organisation. Løn og ansættelsesvilkår for fleksjobbere hører med andre ord under de almindelige aftalebetingelser mellem arbejdsmarkedets parter. Jobcentret har ingen indflydelse på, hvilken løn en fleksjobber modtager.

Fleksjob etableret efter 1/1 2013

Ved fleksjob etableret efter den 1/1 2013 udbetaler arbejdsgiveren udelukkende løn for det arbejde, fleksjobberen udfører. Hvis fleksjobberen f.eks. kan arbejde 10 timer om ugen men kun med 50 % arbejdsintensitet/produktivitet, skal arbejdsgiveren betale for 5 timers arbejde.

Kommunen supplerer så lønnen med et fleksløntilskud, som bliver udbetalt direkte til fleksjobberen. Tilskuddet reguleres på baggrund af lønindtægten, men kan maksimalt udgøre et beløb svarende til 98 % af arbejdsløshedsdagpengenes maksimumbeløb. Lønnen i fleksjobbet og fleksløntilskuddet kan aldrig overstige lønnen for fuld tid i den pågældende stilling.

Fleksjob etableret før den 1/1 2013

Ved fleksjob etableret før den 1/1 2013 udbetaler arbejdsgiveren hele fleksjobberens løn. Arbejdsgiveren modtager så et tilskud fra kommunen, som udgør enten 1/2 eller 2/3 af fleksjobberens løn alt efter, hvor meget fleksjobberens arbejdsevne er nedsat i forhold til det specifikke arbejdsområde og den specifikke arbejdsfunktion.

Arbejdsgiveren kan kun modtage tilskud til den mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsesområde. Det betyder, at arbejdsgiveren ikke kan få tilskud ud over denne, og derfor selv skal betale den del af lønnen, som ikke regnes ind under grundløn/mindsteløn.