For børn og unge

Her kan du se et udpluk af kulturtilbuddene til børn og unge i Slagelse Kommune.

Rundt om i kommunen er der god mulighed for at børn og unge kan møde og selv være en del af kulturen f.eks. både på bibliotekerne og museerne, som arrangerer en lang række spændende arrangementer.

Arrangementer for børn og unge

I arrangementskalenderen kan du holde øje med arrangementer for børn og unge ved at sætte et kryds i kategorien "børn".

I vores app "Oplev Slagelse" til android og Iphone kan du også løbende holde dig orienteret om arrangementer for børn og unge.

Aktiviteter og tilbud
  • Billedskoler
    På billedskolerne kan børn og unge udvikle deres kreative evner.

    Billedskolerne tilbyder undervisning i både de små detaljer, og de store sammenhænge, i kunstens fantastiske univers.

    Der lægges vægt på udviklingen af den enkelte elevs billedtekniske færdigheder samt personlige udtryk.

    Skælskør Billedskole

    Billedskolen tilbyder i øjeblikket kursus for børn og unge mellem 8 og 13 år.

    Der er mulighed for at forbyde sig i tegning/maling, keramik og tøjdesign/redesign.

    Slagelse Billedskole

    Billedskolen har hold for både 4-8 år, 8-11 år og 12-18 år.

    I Slagelse Billedskole bliver der undervist i grundlæggende tegnetekniske færdigheder for at give eleverne en forståelse af og evnen til at skabe og formgive billeder.

  • Slagelse Musikskole

    Musikskolen byder på både musikalske oplevelser, musikundervisning, sammenspil og meget mere.

  • Teater for børn og unge
    Gratis teaterforestillinger til institutionsbørn og ungdomsrabat til unge under 25 år

    Kommunen har indgået en aftale med Vestsjællands Teaterkreds omkring børneteater samt ungdomsrabat på teaterbilletter til unge under 25 år og studerende.

    Teater rundt om i kommunen

    Vestsjællands Teaterkreds arrangerer en række børneteaterforestillinger i Slagelse, Korsør og Skælskør.

    Gratis forestillinger

    Alle institutionsbørn i kommunen i alderen 3-6 år er omfattet af teateraftalen. Vestsjællands Teaterkreds tilbyder hver institution en forestilling i forårshalvåret og en forestilling i efterårshalvåret.

    Institutionerne skal ikke selv betale for forestillingerne, men skal selv betale transportudgifterne til spillestederne.

    Der tilbydes forestillinger til:

    • kommunale børnehaver
    • selvejende børnehaver
    • private børnehaver

    Teater til unge

    Som en del af teateraftalen giver Vestsjællands Teaterkreds ungdomsrabat på teaterbilletter til unge under 25 år og studerende.

Siden er sidst opdateret 21. oktober 2019