Kunst

Rundt om i kommunen har vi spændende kunst i byerne, dejlige udstillingssteder og kunstforeninger.

Slagelse Kommune er rig på flotte skulpturer. På pladser, torve og i parker kan du møde skulpturer i mange forskellige udformninger og materialer.

Oplev kunstværkerne

Du kan opleve kunstværkerne i appen Oplev Slagelse, som viser kunsten i byrummet. Der er også blevet udarbejdet en folder med billeder af kunstværkerne. Folderen giver dig en oversigt over skulpturer og anden dekoration, der pryder bybilledet og landskabet i kommunen, så du selv kan gå på opdagelse og opleve kunsten. 

Øvrige kunsttilbud
  • Foreninger og netværk
    Rundt om i kommunen er der flere kunstforeninger og netværk, som arrangerer interessante udstillinger.
    Læs mere om foreninger og netværk på kunstområdet
  • Kunstdage i pinsen

    Kunstdage i Pinsen er en årlig tilbagevendende begivenhed. Her åbner mere end 100 udstillingssteder, kunsthåndværkere og atelierer dørene for interesserede borgere.

    På tur rundt i området

    Kunstdage i Pinsen giver besøgende mulighed for at  tage en tur rundt i det midt- og vestsjællandske landskab og få et indblik i den varierende mængde af kreative udtryk, som er området. Både professionelle og amatører viser deres imponerende kunstværker frem.

    Bredt samarbejde

    Kunstdagene i Midt- og Vestsjælland er støttet af Kulturregion Midt- og Vestsjælland samt kommunerne Holbæk, Kalundborg, Lejre, Ringsted, Slagelse og Sorø.

    Det er Slagelse Bibliotekerne, som er med til at arrangere kunstdagene i kommunen.

  • Kunstfonden

    Trænger væggene eller kontoret til at blive piftet lidt op? Så kan din virksomhed låne spændende og inspirerende kunst gennem kommunens kunstfond.

    Gennem Slagelse Kommunes Kunstfond kan alle virksomheder i kommunen nemlig låne et ubegrænset antal kunstværker ganske gratis. Værkerne udlånes et år af gangen med mulighed for forlængelse, hvis værkerne ikke er reserveret til en anden låner.

    Gå online og lån kunst

    Slagelse Kommunes Kunstfonds samling rummer værker af lokale men også nationale og internationale kunstnere. Den store samling er indkøbt gennem de sidste 40 år via kommunale midler.

    Samlingen tæller både malerier, litografier, keramik, glas samt andre billedmæssige udtryksformer, så der er noget for enhver smag.

    På Kunstfondens hjemmeside kan du gå på opdagelse i den fine samling, læse retningslinjer, se den kunst, der nyligt er indkøbt til samlingen samt se den kunst, som er tilgængelig for udlån.